Frivillig-grupper glade for Open by Night

13 grupper af frivillige inden for det sociale arbejde i Aabybro Kommune deltog med små stande ved Open by Night. Det blev en succes og gav gode nye kontakter, fortæller ældrerådsformand Allan Jensen.

AABYBRO:Det er ikke sidste gang, de frivillige grupper inden for det sociale område, som Ældre Sagen, De Samvirkende Invalideorganisationer, Kræftens Bekæmpelse og Ældre i Bevægelse deltager med en stand i Open by Night i Aabybro. Det var nemlig en meget positiv oplevelse og gav nye aktive til flere grupper, fortæller Allan Jensen, formand for Ældrerådet i Aabybro. - Vores mål inden for det frivillige sociale arbejde er at blive mere synlige og skaffe flere aktive, og det lykkedes rigtig fint. Så den type arrangementer vil vi gerne være med i for eftertiden, siger Allan Jensen. - Nu har vi jo også parasoller og borde til næste gang, tilføjer han. - Det giver også lejlighed til, at vi frivillige fra forskellige grupper mødes og lærer hinanden bedre at kende, og det betyder meget.