Frivillig Public Service om Grønland og NA

Nyt program på Radio NORDJYSKE med fokus på det grønlandske køkken og NA

Anders Fuglsang
Foto: Radio NORDJYSKE
2. januar 2018 14:41 - Opdateret 16. januar 2018 11:05

Radio: Det er frivilligt at være radiolytter. Også af programmet Frivillig Public Service der havde første sendedag i dag. To timer med to ben at gå på, hvor der i den første time var fokus på Verdenskøkkenet i Folkekirkens Hus i Aalborg. Her har to ildsjæle siden efteråret 2016 inviteret til en række aftener med mad og kultur, hvor forskellige madambassadører viser deres land frem for et sultent publikum. 3. sæson af Verdenskøkkenet sluttede i december med et Grønlandstræf, hvor arrangørerne Anna Klitgaard, Aalborg og Catarina Bettencourt, Portugal har skabt et sted, hvor mennesker kan mødes omkring maden og lære fra og om hinanden.

Klik her og få følelsen af, at du var der selv.

Musikken var bl.a. med Nive Nielsen, og årsagen til at man skulle smide skoene var, at der lå to isbjørneskind på scenen.

Menuen bød på en del kød: rejer, havkat, torsk, lam og en af de bedste hummersupper nogensinde.

Kokken siger her velkommen - selvfølgelig uden at bruge mikrofon. Og så får du en snas af Nive Nielsens musikalske bidrag til festen.

Anders Fuglsang Foto: Radio NORDJYSKE

Her kan du høre Anna og Catarina beskrive, hvorfor Folkekirkens Hus er et godt sted at mødes til Verdenskøkkenet.

Og her svarer de på det tarvelige men indlysende spørgsmål: hvorfor er der brug for Verdenskøkkenet?

Aftenen bød også på et oplæg af Sorla, eller Sorlannguaq Lind, 29 år, født i Nuuk, grønlænder med dansk mor. Det med navnet blev lige vendt.

Klik her og hør hende fortælle om, hvorfor det nogle gange bare er nemmere at hedde Sorla.

Og her fortæller hun om, etniske danskeres mange huller i deres viden om Grønland generelt.

I fællesskab kom vi på en ide, der på sigt kan knytte danske/grønlandske bånd tættere end de er i dag. Hør den her:

Anders Fuglsang Foto: Radio NORDJYSKE

Og her en anmeldelse af aftenen: Lene og Olav fra Vodskov var taget afsted sammen med deres søn Tue og svigerdatter Katrine.

Den nye sæson af Verdenskøkkenet bliver til Krisekøkkenet, hvor der gennem madambassadører bliver kastet lys over forskellige globale temaer.

Første gang d. 18. jan, hvor landet er Italien og emnet er biodiversitet - eller mangel på samme.

Klik her for at høre om det nye Verdenskøkkenet - og Læs om Krisekøkkenet 18. jan. her:

Når enden er go..... her kan du høre en klassisk reportage med velkomst, håndsoprækning, trommesang, foredrag og Nive Nielsen :)

Anders Fuglsang Foto: Radio NORDJYSKE

NA - fællesskabet holder dig clean

Programmets andet ben handler om NA - Narcotics Anonymous. Et fællesskab af selvstyrende og økonomisk uafhængige selvhjælpsgrupper, der arbejder med at holde hinanden stoffrie. Der eksisterer mindst 107 grupper i Danmark og der bliver holdt 114 møder om ugen. Også i Nordjylland er der en del NA-grupper, hvor det første møde blev afholdt i januar 1994 i Aalborg. Frivillig Public Service har fulgt en NA-gruppe fra det aalborgensiske til det årlige konvent - i 2017 var det nummer 22 i rækken af NOKNA-konventer afholdt i Nordjylland. Fællesskab, foredrag, kaffe og en hel del krammere. Her bliver der åbnet med praktiske oplysninger og go’ stemning.

En vigtig del af NA’s fællesskab består i at dele: sine erfaringer, trængsler, glæder og følelser med andre i gruppen. Og her forklarer konventets hovedspeaker Michael, der selv delte i over en halv time, hvorfor det er vigtigt.

Klik her og hør ham forklare, hvorfor man ikke kun deler de positive oplevelse - men også de hårde.

En anden der delte på NOKNA 22 var Heidi. Hun tog gladeligt turen fra privaten på Bornholm til det nordjyske for at holde et oplæg om at være kvinde i NA.

Kontakten med andre kvinder kan også være afgørende for at skabe de rigtige relationer i NA, mener hun.

NA’s arbejde er ikke hemmeligt, men det er altafgørende, at NA-medlemmer oplever fuldstændig anonymitet, hvis de ønsker det. Derfor har man pt. fokus på, at fortælle den historie internt i NA. At man som NA’ er gerne må fortælle sin historie - også i medierne - men at det skal være i samarbejde med NA’s underudvalg OI - Offentlig Information.

Her fortæller Sanne, OI-formand, hvorfor det er vigtigt, at alle NA-medlemmer prioriterer ærlighed i de relationer de opbygger med andre i gruppen, familie og venner.

Og her svarer hun på spørgsmålet: om NA er den slags fællesskab, der udelukkende venter på at medlemmerne kommer til dem?

Hun understreger dog, at selvom der ikke er etableret et fast samarbejde med det offentlige i OI-regi, findes det i HI-regi. HI er et underudvalg i NA, der afholder møder på hospitaler og institutioner.

Inden du forhåbentlig klikker på linket til NA’s hjemmeside om lidt - får du lige lidt ’som-at-være-der-selv-lyd’ fra NOKNA 22. Klik her:

Besøg gerne NA Danmarks hjemmeside her:

Lyt efter flere historier i Frivillig Public Service mandag til torsdag fra kl. 9 til 11. Og igen i weekenden: lørdag 10-12 og søndag 10-12.

Klik her for arkiv med lydklip, fotos og links.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...