Frivillige åbner demenscafeer

I løbet af kort tid åbner frivillige i samarbejde med Frivillighuset Jammerbugt to demenscafeer, en i Fjerritslev og en i Hune.

Ideen er at skabe et frirum til mennesker med demenssymptomer og deres pårørende, hvor man kan hygge sig sammen, udveksle erfaringer, deltage i aktiviteter og mødes over en kop kaffe. - Mange har gennem tiden efterspurgt sådan en café, fortæller pensioneret fysioterapeut og psykoterapeut Eva Sellin Mortensen, der er initiativtager til ideen. Første cafédag bliver onsdag 25. januar i Fjerritslev Kirkecenter, og her vil man mødes den sidste onsdag i hver måned. I Hune begynder cafeerne i februar, og her vil tid og sted blive meldt ud senere. Man kan møde op på eget initiativ til cafeerne, og det er ikke et krav at man har fået stillet diagnosen demens, pointerer initiativtagerne. - Man kan også være pårørende til en, man tror har demens, eller man har måske mistanke om, at man selv er ved at få det. Og det kan være en svær situation, for hverdagen kan ændre sig radikalt, og man risikerer at blive isoleret, siger Eva Sellin Mortensen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.