Frivillige besøgsvenner på sygehuset

Det er ikke alle, der får mange besøg, når de bliver indlagt på sygehuset. Men nu har Dansk Røde Kors oprettet en besøgstjeneste til de patienter, hvor familien eller venner bliver væk

Tre gange om ugen er der besøg på G4 - en genoptræningsafdeling på Århus Amtssygehus. Det er to frivillige fra Røde Kors, der kigger forbi i et par timer, og så er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der skal ske. Der er ingen faste planer, men der er ofte én bestemt ting, der trækker - at komme ud og gå en tur enten til markedet på Ingerslev Torv eller til det nærliggende indkøbscenter. Og det er især dem, der ikke får besøg af for eksempel venner og familie, der får den største opmærksomhed fra besøgsvennerne. - Afdelingen er en særlig afdeling, fordi kursisterne er der til intensiv træning i tre uger. De får intensiv fysisk, psykisk og social hjælp, så de kan klare sig i hjemmet senere, når de bliver helt udskrevet. Besøgsvennerne er en del af det sociale tilbud, som kursisterne er meget glade for, fortæller Karin Frommelt, der er projektleder for Sygehusbesøgstjenesten i Røde Kors i Århus. Sygehusbesøgsvennerne skal i virkeligheden bare være der - lytte, tale med kursisterne, spille kort, spille musik eller synge: - Nogle af kursisterne har problemer med korttidshukommelsen på grund af deres sygdom. Eller de kan ikke tale efter for eksempel et trafikuheld. Men ofte kan de synge i stedet - det er en anden del af hjernen, der har langtidshukommelsen. Her ligger ofte de gamle sange gemt, som de har lært udenad igennem mange år, fortæller Karin Frommelt. Andre gange laver de grillaften, er med til at lave et bed med krydderurter eller fejrer årets højtider. Lysten til at tale Sygehusbesøgsvennerne er frivillige i Århus, der har henvendt sig efter en efterlysning rundt på uddannelsesinstitutioner og andre steder, hvor der er daglig gang af mennesker, der har et personligt overskud til at hjælpe andre: - Jeg taler med hver enkelt ansøger. Det er så mit job at vurdere, om de har den gejst, der skal til - og at de for eksempel ikke har store personlige problemer selv. De skal være typen, der kan komme i kontakt med mange forskellige mennesker. Det duer ikke, hvis det er en person, der bare sætter sig passiv i opholdsstuen. De skal kunne kontakte de kursister, der ser ud til at have lyst til at få besøg, tale eller være med til aktiviteter. Hvis det viser sig, at de for eksempel er meget ensomme selv, så henviser jeg dem til nogle af de andre frivillige projekter i Røde Kors, siger Karin Frommelt. Absolut tavshedspligt Når sygehusbesøgstjenesten kommer, er det ofte en tur ud af genoptræningsafdelingen, der er i højsædet. Sygehusbesøgsvennerne kan supplere personalet, så flere af kursisterne kan komme ud i luften. De fleste bruger rollator eller sidder i kørestol, så der er brug for en hjælpende hånd, når de skal ud af sygehuset. Men før de frivillige kommer ud på deres første opgave, er der en række regler, de skal lære: - En af dem er absolut tavshedspligt. En anden er, at besøgsvennerne ikke må overtage det arbejde, som hører til personalet. En tredje er, at vi under ingen omstændigheder må blive blandet ind i kursistens økonomi. Det nærmeste vi kommer, er, hvis kursisten tager sin pung og beder sygehusbesøgsvennen tælle pengene op, når de er på indkøb. Vi har talt meget om værdier og normer, så alle de frivillige kender grænserne og agerer på samme måde, når de er på besøg, fortæller Karin Frommelt. Projektet er startet af Dansk Røde Kors' landskontor, der fik en henvendelse fra Amtsrådsforeningen. De spurgte, om Dansk Røde Kors ville være med til at oprettet tre pilotprojekter. Århus Amtssygehus' genoptræningsafdeling var hurtige til at melde sig, da man efterlyste afdelinger, der ville deltage i forsøget. Genoptræning på flere områder Genoptræningsafdelingen er i sig selv et projekt, hvor man har plads til mennesker, der er færdigbehandlede i det almindelige sygehusvæsen, men som har brug for ekstra træning og hjælp, inden de kommer helt hjem. Der er lige stort fokus på det fysiske, psykiske og sociale område. Træningen består blandt andet af fysisk genoptræning, træning i daglige funktioner som at tage tøj på, lave mad og gøre rent. Der er kosttræning og samtaler om at acceptere sin situation, hvis man er blevet handicappet på den ene eller anden måde. Endelig er der en stor social del i genoptræningen. Kursisterne har for eksempel haft en hjerneblødning, været ude for et trafikuheld eller fået amputeret et ben eller en arm i forbindelse med sygdom eller lignende. - Der udvikler sig ofte en skæv humor. Sygehusbesøgsvennerne oplever, at der ikke er noget galt med humøret, og det giver en del sjove oplevelser. En af de gange, besøgsvennerne kom på afdelingen, ville en del af kursisterne gerne lave æblekage. Men mændene var fra en generation, hvor de ikke var vant til at lave mad. Kvinderne var hurtige til at få dem med alligevel: Så kunne de bare være skrællemænd. Så de stod og skrællede hele stakken af æbler, fortæller Karin Frommelt. I øjeblikket er der et hold af cirka 15 sygehusbesøgsvenner i Århus. Dog er der kun en enkelt mand, så hvis der er flere mænd, der har lyst til et stykke frivilligt arbejde, er de meget velkomne til at henvende sig, efterlyser Karin Frommelt.