Frivillige fælder pilekrat

De skulle arbejde for at holde varmen, de seks medlemmer af bestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening i Jammerbugt, da de gik i gang med at rydde 800 kvm pilekrat i en mose syd for Biersted.

Mandetur: Ove Albrechtsen, Anders Hedegaard, Martin Hesselsøe, Jørgen Jensen og Christian Larsen - samt fotografen Søren Rosenberg - varmer sig på kaffen i en pause i fældningen. Efter planen indvies den nye natursti på ca. 1,5 km til foråret.

Mandetur: Ove Albrechtsen, Anders Hedegaard, Martin Hesselsøe, Jørgen Jensen og Christian Larsen - samt fotografen Søren Rosenberg - varmer sig på kaffen i en pause i fældningen. Efter planen indvies den nye natursti på ca. 1,5 km til foråret.

Det tilgroede moseområde bliver efter planen en lille naturperle i tilknytning til en ny natursti, der går ud fra banestien tæt ved Biersted. - Rydningen betyder, at der kommer lys og luft til mosen, og det giver plads til flere slags frøer og planter, forklarer formanden for den lokale DN-afdeling, Søren Rosenberg. - Den nye natursti bliver et stort aktiv for området, og den giver både Bierstedborgere og andre friluftsfolk bedre adgang til det åbne land, tilføjer han. - Vi er meget glade for, at landmanden har stillet et tidligere opdyrket lavbundsområde til rådighed for naturen. I dette tilfælde bidrager han både med en sti og med et nyt vandhul, roser DN-formanden. Naturvennerne har tidligere ryddet træer og buske på selve banelinjen, så den nu er fremkommelig til fods, men der mangler endnu en del, som kræver større maskineri end en enkelt motorsav. Foreningen arbejder sammen med Jammerbugt Kommune, Naturstyrelsen og Friluftsrådet om at skabe de nye og bedre forhold, der falder fint i tråd med at politikerne netop har besluttet at gå sammen med Aalborg Kommune om at genskabe banelinjen som ny rekreativ cykelsti.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.