Frivillige ingen selvfølge

Fra omtalen af idrætten i medierne kunne man forledes til at tro, at idrætten er blevet en pengemaskine med agenter, ansatte og arbejdsgivere.

EMNER 9. marts 2007 19:37

På eliteniveau inden for ganske få idrætsgrene er det også sådan, men langt den største del af idrætten fungerer udelukkende på frivillig basis. Cirka 500.000 danskere bruger en væsentlig del af deres fritid på at skabe rammerne for at dyrke idræt. Dette er ikke blot til gavn for den enkelte, men hjælper også til at bringe personer sammen på tværs af de mange traditionelle skel, som ellers opstilles i samfundet. Har du for eksempel tænkt over, hvor mange der yder en frivillig indsats for, at miniputterne kan træne og spille kamp? Her er det bl.a. nødvendigt med forældre, der vil vaske holdets trøjer og køre børnene til kamp, samt trænere og en klubbestyrelse til at administrere og organisere. Det er helt centralt i vores danske kultur, at der er frivillige, som vælger at bruge tid og energi på at andre kan få indfriet deres behov for fysisk aktivitet i fællesskab og konkurrence samtidig med, at de får gode oplevelser gennem de sociale relationer. Danskere i alle aldre og med vidt forskellige baggrunde er engageret i det frivillige idrætsarbejde. 50 % af de frivillige idrætsledere har været idrætsledere i mere end 11 år. Prototypen på en frivillig idrætsleder eller -træner er en mand mellem 40 og 60 år, som i gennemsnit bruger cirka otte timer i foreningen. Vel at mærke i den fritid, som alle taler om, at vi mangler! Kvinderne vælger ofte ikke de ledende poster, så her adskiller idrætsforeningerne sig ikke fra det private erhvervsliv. Imidlertid er der mange kvinder, som frivilligt bidrager med en masse ad hoc-opgaver, i gennemsnit er det fem timer om ugen. De øgede kommercielle muligheder for træning kan føre til et øget forventningspres til, hvad en idrætsforening drevet af frivillig arbejdskraft skal kunne levere. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) mener, at der er plads til både den kommercielle idræt og foreningsidrætten. Men det er måske netop vigtigt at være bevidst om, at der er stor forskel på den kommercielle idræt og idrætsforeningerne. Den unikke idrætskultur i foreningerne kan give mange forskellige mennesker opgaver og oplevelser, som en forretning ikke nødvendigvis kan og vil tage hånd om. I takt med ændringerne i kommunerne øges de krav, som de frivillige i idrætsforeningerne skal matche. Forskellige former for samarbejde kan være til gavn for alle parter. Men hvis det forventes, at idrætten skal hjælpe til med at løse samfundsmæssige udfordringer i forhold til fx integration, folkesundhed og udsatte unge, så skal det være let og attraktivt at være frivillig leder i idrætten. Der er ikke noget, som tyder på, at det bliver lettere at finde frivillige, og der må arbejdes målrettet på at engagere nye frivillige i idrætsforeningerne. Og netop for at tiltrække nye frivillige – ikke mindst de unge – må det markeres og gøres synligt, at deres indsats værdsættes. DIF gennemfører i samarbejde med Nordea Danmark-fonden en landsdækkende kampagne i marts, som gør opmærksom på de frivillige og opfordrer os alle til at anerkende og takke de frivillige for deres indsats. På kampagnens hjemmeside www.takenfrivillig.dk kan du takke en frivillig i din lokale idrætsforening.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...