Frivillige ledere kan få tilskud

Farsø 1. juni 2007 06:00

{ VESTHIMMERLAND: Nogle af de mange, der gør en frivillig indsats i en klub eller forening får nu en håndsrækning til at blive klogere på, hvad de gør. Folkeoplysningsudvalget har besluttet at bruge godt 10 procent af sine tilskudsmuligheder på at oprette en slags uddannelsespulje, som ulønnede ledere og instruktører kan søge penge til forskellige former for videreuddannelse. -Det er ment som en hjælp til at udføre de hverv, de frivilligt har taget på sig, og som mange ledere godt vil vide noget mere om, for eksempel noget teori, siger Kurt Nielsen, formand for Folkeoplysningsudvalget i Vesthimmerland Kommune. Samme praksis har man haft i Farsø, Aalestrup og Løgstør inden kommunesammenlægningen, men ikke i Aars. Der kan allerede nu søges om beløb fra puljen, der udgør 170.000 kroner.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...