Dronninglund

Frivillige tager gerne et nap på kunstcentret

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Påsken er ved at nærme sig. FOTO: BENT JAKOBSEN

DRONNINGLUND:Der er ikke problemer med at få frivillige til at tage et nap med påDronninglund Kunstcenter. I kunstcafeen er der mange frivillige, men cafeen har lukket for tiden, idet der ikke er nogen udstilling nu. Men fra søndag 19. marts går det løs. Men i Galleributikken er der aktivitet nogle dage om ugen. Blandt andet i går. Koordinator Kaja Skaarup fortæller, at der er 12 frivilige, der tager en tørn i Galleributikken. -Flere af de frivillige er efterlønsmodtagere, og vil gerne være sammen med andre. Vi har det meget hyggeligt, fortæller Kaja Skaarup. Kaja Skaarup tilføjer, at alle arbejder frivilligt. - Overskuddet går til drift af kunstcentret. Kaja Skaarup, der selv er kunstinteresseret, er glad for, at Dronninglund Kunstcenter igen er tilbage i den oprindelige form. I 2001 blev der samlet fire mio. kr. ind, og det er i dag en fond, der ejer kunstcentret. -Det viser lidt om den lokale opbakning. Der er stadig frivillige, der donerer penge til centrets drift. Kaja Skaarup står som key account manager på Stampen Træemballage for kontakten til storkunderne. Men trods en lang arbejdsdag, slapper hun af med arbejdet på kunstcentret.