Aalborg

Frivillige unge knokler sig til selvværd i ferien

Her er der ingen forskel på, om man er gul, sort eller hvid

AALBORG:Der er ikke noget med at møde til afrikansk tid, og når det passer dem. De stiller til aftalt klokkeslet enten kl. 9 eller 10 og bliver til aften. Der er ikke noget med at snue længe, selv om det er ferietid. Det er ikke noget med at sove længe, selv om det er ferietid. Det er ud af fjerene allerede ved otte-tiden Belønningen er gratis frokost og tilladelse til at lege i pauserne. Så skal t-shirten med Legelands-logo på ryggen vendes, så man kan se, at de ikke er på arbejde. Det kan godt være, at nogle brokker sig, når de er trætte, men de er samtidig pavestolte over det, de har udrettet i løbet af dagen. Og formentlig for udmattede til at have behov for at hænge ud om aftenen. 128 frivillige fra 21 forskellige nationaliteter er i disse dage med til at få tingene til at fungere i Gigantium, der i efterårsferien er omdannet til et stort legeland. Alle er farveblinde Her er alle farveblinde. Der er ingen forskel på, om man er gul, sort eller hvid. Arrangøren er Gigantium selv, Fri-Stedets Venner og Ranum Teltudlejning, som er leveret de oppustelige rutsjebaner og hoppeborge. Mellem 1000 og 1500 børn lægger dagligt vejen forbi. Mange er i selskab med bedsteforældre. Fri-Stedets leder, Jens Larsen, er lige så stolt som de unge hjælpere, der er i alderen 14-15 år. I virkeligheden er ferieugen en hård arbejdsuge, og det kan godt være, at nogen siger "aldrig mere", når den er slut. Men der skal såmænd ikke gå mere end et par dage, før trængslerne er glemt, og de melder klar til næste år. Øget selvtillid Jens Larsen oplever det som et projekt, hvor de unge, som måske ikke er vant til sejre i hverdagen, får øget selvtillid. Her er der brug for dem. Danni fra Palæstina, Mohamed og Hussein fra Somalia og Joos fra Danmark nikker bekræftende. De skal ikke blot holde styr på børnene i legeaktiviteterne, men også forklare ivrige forældre, hvorfor der kun må være et vist antal børn i pyramiden ad gangen. - Jo, Danni erkender, at der har været et par problemer i løbet af dagen og mest med forældre. Selv om Legeland lukker torsdag eftermiddag, er hjælpernes arbejde ikke gjort med det. Nogle af legeaktiviteterne skal pakkes sammen, så der bliver plads til fredagens Jump n'Dance. Hertil får hjælperne gratis billetter. Men kun hvis de har givet møde som aftalt i dagene inden da. Fravær uden gyldig grund accepteres ikke. Søndag er der mødetid igen kl. 10 og udsigt til arbejde frem til kl. 17. Gigantium skal ryddes. Og således gik den efterårsferie.