Frivillige vil overtage galleri

Galleriet afro-art.dk lukker som privat galleri.

Frede Hansen har drevet galleriet på privat basis, men nu er det slut. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen

Frede Hansen har drevet galleriet på privat basis, men nu er det slut. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen

Galleriet afro-art.dk, som hidtil har været drevet privat af Frede Hansen lukker som privat galleri. Det sker trods stigende omsætning, de sidste måneder er der solgt for i gennemsnit 15.000 kr. om måneden. Lukningen skyldes gældende efterlønsregler. På en stiftende generalforsamling i Aalborg i september blev Foreningen afro-art.dk dannet. Frede Hansen, Thorup, er formand, Else Marie Vangsted, Brønderslev, er kasserer. I bestyrelsen sidder også Jeanne Dyrskjøt, som er formand for African-Danish Network. Denne foreningen har pr. 1. november overtaget galleriet, som herefter drives som forening, hvor alle bestyrelsesmedlemmer arbejder gratis. Foreningen har foreløbig kun ti medlemmer, men håber at flere vil melde sig ind. Som medlem af foreningens kunstcirkel kan man en gang om året købe malerier billigere end andre på en kunstauktion. Det årlige kontingent ved almindeligt medlemskab er sat lavt, kun 100 kr. om året. - Der er allerede aftaler om udstillinger mange steder i Nordjylland og Midtjylland i det kommende år, bl.a. i Regionshuset i Aalborg. Lige nu udstilles på biblioteket i Hjørring, på Trinity Hotel og Konference-center i Fredericia, og til december skal der udstilles på Huset i Aalborg, fortæller Frede Hansen.