Frivilligt arbejde giver glæde til alle parter

Travl organisation med overskud til at gøre en indsats

Ældreforhold 1. februar 2003 07:00

MIDTBYEN:Tempoet er skruet op, der er liv på gange og i mødelokaler, og ind imellem kniber det faktisk med at få plads til alle aktiviteterne. Stedet er Ældre Sagens lokaler på Vesterbro 62 A, hvor stemningen ikke signalerer nogen form for retræte. Foruden alle de mange arrangementer har Ældre Sagen også gang i en vifte af hjælpe- og støtteordninger, som på linie med organisationens øvrige lokale arbejde varetages af et frivilligt team. - Vi forsøger at finde frivillige, der passer sammen med den pågældende modtager, forklarer Søren Rand, der er formand for lokalkomitéen i Aalborg. - Samtidig er der en ny trend omkring arbejdet her, idet vi appellerer til, at for eksempel besøgsaftaler skal være fleksible. Det skyldes ikke mindst, at alle er så aktive. Desværre kan Ældre Sagen ikke dække det behov, der er for besøgsvenner. - Og det piner os, siger formanden, der på den baggrund har tænkt kreativt. - Jeg har faktisk foreslået en slags "byttehandel". Der kunne jo være en yngre aalborgenser, som har sin gamle mor i Helsingør. Hvis den pågældende melder sig som besøgsven her, skulle det kunne udløse, at Ældre Sagen i Helsingør fandt en besøgsven der - og omvendt, men den idé har endnu ikke rigtigt slået an. Besøgsvenner efterlyses Det er Kirsten M. Jensen, der lokalt står for Ældre Sagens pressekontakt, og hun understreger, at besøgsvenner ikke nødvendigvis behøver at være ældre eller midaldrende. - Vi har faktisk haft nogle yngre studerende, og det har fungeret helt fint, understreger hun, der har indkaldt nogle af de nøglepersoner, som også på frivillig basis har kontakten til det omfattende hjælpearbejde. Det er Rita Østeraas, der står for den social humanitære kontakt, Edith Christensen tager sig af besøgstjenesten, Aase Johansen er koordinator på demens-området og Bodil Larsen har siden 1995 været en af organisationens 33 besøgsvennner. - Men vi har brug for mange flere, for der er faktisk 32 potentielle modtagere på venteliste, siger Edith Christensen. For Bodil Larsen er det en naturlig ting at bruge sit overskud til at besøge ældre mennesker, der har behov for en ekstra kontaktperson. - Jeg har to ældre damer på 82 og 85 år, som jeg besøger en gang om ugen, fortæller hun, der hygger sig med sine ældre damer over en kop kaffe og en livlig sludder. - Den ene er helt uden familie, så hun har stort behov for den kontakt. I den forbindelse kan Rita Østeraas også fortælle, at det netop er de mest ensomme ældre, der kommer i første række, når der skal foretages en prioritering. Gode historier De kommende besøgsvenner inviteres til en samtale ligesom modtagerne, og på den baggrund kobles parterne efterfølgende sammen. Bodil Larsen kan på det varmeste anbefale ordningen. - Jeg har det rigtig godt, når jeg går fra et besøg, for det er ofte meget spændende at tale med de ældre og høre dem fortælle deres historier, siger hun. I den forbindelse understreger Edith Christensen, at en vigtig evne er at kunne lytte - og at overholde indgåede aftaler. - Det er jo på de ældres præmisser, og en god indfaldsvinkel kunne være at kigge i de gamle fotoalbum. På Ældre Sagens kontor vil der altid være en person, der kan orientere om ordningen, og herfra er der de seneste år også arrangeret fælles ture for besøgsvenner og modtagere. - Og det har været en succes, siger Rita Østeraas. De ældre, der ønsker en besøgsven er ofte i alderen fra 70 år og opefter, men der er også andre opgaver, som efterlyses. Det kunne være "giv en arm", hvor en ledsager kan støtte for eksempel i forbindelse med et lægebesøg, på sygehuset, hos optikeren eller det offentlige kontor. Et andet behov er at få en "motions-ven". - I den forbindelse tilbyder vi et to-dages kursus, som forberedelse til at besøge ældre, der har behov for vejledning til at dyrke motion, fortæller Rita Østeraas, der også har ansvaret for de tryghedskald, hvor 20 ældre er tilknyttet en telefonkæde, som sikrer at alt er i orden. Svære situationer Et helt andet kursus er 24 lektioner i at gå ind som frivillig aflaster af pårørende til demente. - Vi uddanner de personer, der melder sig, sådan er de er godt klædt på til at komme i et hjem, hvor en af parterne er blevet dement, oplyser Aase Johansen, der får henvendelser fra kommunens bistands/pleje personale om behovet. - Det er en aflastningsopgave, hvor vi har et fint samarbejde med kommunen, når den dementes pårørende skal have mulighed for at koble lidt fra i nogle timer. Ældre Sagen i Aalborg har her omkring 12 aflastere til 15 modtagere. - Og vi har heldigvis kun en ganske kort venteliste, siger Aase Johansen, der selv startede som aflaster og på den baggrund har haft gode og tætte oplevelser. - Man bliver jo næsten en del af familien, og selvom arbejdet kan være svært, så er det samtidig opløftende. Opgaven kan have mange facetter. - Vi har hørt musik, sunget sammen - og hvis den demente er rask nok, så går vi måske også en tur, forklarer Aase Johansen. Fælles for de forskellige frivilligopgaver er, at Ældre Sagen arrangerer møder og samtaler med besøgsvennerne både til gensidig inspiration, men også omkring specifikke problemer. Et andet fælles træk er naturligvis også i en "kold tid" ønsket om at endnu flere har tid til at være noget for andre.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...