Frøkner og fruer klar til ny sæson

Frøkner og fruer kan nu også fremvise keramik.Privatfoto
3. april 2017 08:53

Vinteren har været brugt til at rokere og flytte om hos Frøkner og Fruer, hvilket har ændret butikken i Blokhus så meget, at den virker helt ny.

Butikken drives af syv damer, som kommer fra hele landet, men fælles for dem, er, at de sidder i deres værksteder og udfører deres håndværk. De passer butikken på skift, så de dermed har en god føling med butikken og kontakten til kunderne.

Til denne sæson er der kommet to nye medlemmer til at drive butikken. Det er keramiker Maj-Britt Lindequist, som er uddannet pottemager. Hun laver serier med brugsting som kopper, krus, lysestager og tekander i dejlige farver, men arbejder også med unika.

- Vi har længe ønsket at have keramik med i butikken, så vi glæder os over, at vi nu kan præsentere det", siger Hanne Rommerdahl.

Vivi Rounborg har også lige flyttet sine strikkede hatte i alle farver, ind i butikken. De bliver strikket meget for store og derefter valket i maskinen. Strikkede "futter" med skridsikker bund - i alle farver og størrelser, er også blandt udvalget.

- Jeg har altid gang i strikkepindene, og er derfor glad for at kunne sælge mine varer her i butikken, siger Vivi Rounborg.

Lørdag 8. april danner Springvandstorvet rammen om kunsthåndværkermarked, hvor der er inviteret kunsthåndværkere fra nær og fjern.

Tirsdag 11. april viser Rikke Vinther hvordan den populære kalkmaling let kan give gamle møbler og dåser nyt liv. Det er ganske enkelt at male på alle overflader.

Endelig er det to år siden, at butikken slog dørene op for første gang og det skal da fejres. Søndag d. 9. april hejser butikken flaget, giver smagsprøver småkager, chokolade samt den nye velsmagende Frøkner og Fruer te, og der er gode tilbud på nogle bestemte varer. Samme dag viser Hanne Rommerdahl, hvordan hun støber små porcelænsfigurer.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...