12 drenge sidder stadig fanget i thailandsk grotte: Nu får de fibernet

Teknikere arbejder på at trække fibernet, så man kan få elektronisk kontakt med drenge i oversvømmet grotte

På optagelser onsdag fra grotte i Thailand smiler drengene, mens frømænd behandler sår og skader på ben og fødder. Foto: Reuters Tv/Reuters

På optagelser onsdag fra grotte i Thailand smiler drengene, mens frømænd behandler sår og skader på ben og fødder. Foto: Reuters Tv/Reuters

THAILAND:Frømænd gør onsdag et forsøg på at etablere internet i en grotte i det nordlige Thailand, hvor 12 unge fodboldspillere og deres træner har siddet indespærret siden 23. juni, da grotten blev oversvømmet.

Myndighederne har tidligere uden held forsøgt at skabe en elektronisk forbindelse til gruppen.

Kommunikationstekniker Phoowanart Keawdum siger, at man kan ringe og tale med drengene, så snart kablet er trukket og forbundet.

Thailandske myndigheder forsøgte tirsdag en lignende mission. Men udstyret blev ødelagt af vand.

I en nyoptaget video siger drengene og træneren, at de har det godt. To frømænd opholder sig fast hos gruppen inde i grotten.

Myndighederne har endnu ikke fundet ud af, hvordan man skal få drengene ud. Men man regner med, at det vil tage lang tid.

I optagelsen fra onsdag morgen ses en frømand, der er ved at behandle sår på fødder og ben på en af drengene.

Frømændene har også arbejdet med at lære drengene at dykke. Det kan vise sig, at dykning er den eneste vej ud.

/ritzau/AP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.