Frøstrup/Hannæs satte Sjørring af

Frøstrup/Hannæs fik med en 5-1 sejr sat Sjørring af i topstriden i fodboldens serie 3.

Lars Christensen
Daniel Lynge scorede to mål for Frøstrup/Hannæs i lokalopgøret mod Sjørring. Foto: Diana Holm
Fodbold 1. oktober 2011 22:15

Oprykkerne fra Frøstrup/Hannæs holdt kursen mod endnu en oprykningsfest, da holdet lørdag på eget græs vandt lokalopgøret mod Sjørring. Frøstrup/Hannæs vandt opgøret i fodboldens serie 3 med de overbevisende cifre 5-1, og det var topscorer Claus Dalgaard, der viste vejen. 11 sæsonmål Efter blot 10 minutters spil havde han scoret to gange, og han er dermed oppe på 11 mål i denne sæson. Inden pausen øgede Daniel Lynge føringen til 3-0. Den stilling holdt, indtil der manglede 30 minutter af kampen. Her øgede Jeppe Vinter til 4-0, og med sin anden scoring gjorde Daniel Lynge det til 5-0. I kampens dødende minutter pyntede Sjørrings Peter Kjær på resultatet med målet til 5-1. - Da vi fik scoret tidligt, lod vi dem have bolden og satsede på vores kontraspil. Det var en kamp, hvor der var meget spil på midten af banen, sagde Frøstrup/Hannæs' træner Thomas Rægaard. Med sejren overtog Frøstrup/Hannæs førstepladsen, men den kan Thisted FC dog erobre tilbage i dag, hvor holdet møder Sundsøre. Med nederlaget er Sjørring sat af i den absolutte topstrid, og Frøstrup/Hannæs har nu et forspring på tre point til Hanstholm, som er den næste modstander. - Det ser rigtig godt ud. Med en sejr over Hanstholm, sætter vi dem af, sagde Thomas Rægaard.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...