Østerild

Frøstrup/Hannæs tæt på at revanchere kollaps

18
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rutinerede Rasmus Olsen (th.) driblede sig her ud af Niels Mikkelsens (t.v) pres, men den unge angriber bragte gæsterne foran efter en times spil.

ØSTERILD:Der var længe udsigt til revanche efter Frøstrup/Hannæs’ ydmygende afklapsning på 7-1 til Thy Mesterskabet, men Nordthy/Hillerslev reddede lørdag eftermiddag æren med en udligning fem minutter før slutfløjtet i efterårets første lokalopgør.

- Når vi spiller, som vi gør, skal vi være glade for overhovedet at få ét point. I dag havde vi ikke fortjent mere, og det var ikke lige den start, vi havde håbet på, fortæller hjemmeholdets spillende træner Claus Dalgaard. Han og resten af det rødblusede mandskab kom ellers fint ud til kampen, men efter 10 minutters dominans var der ikke meget, der lykkedes.

Rollerne byttet om

I de to holds møde under Thy Mesterskabet var der aldrig tvivl om udfaldet, men gennem størstedelen af kampen var Frøstrup/Hannæs det farligste hold.

Det blev da også til 0-1 ved Niels Mikkelsen, og mens resten af kampen ofte lænede sig op af 0-2, endte Nordthy med at få gevinst for deres offensive satsning. Et forkølet, fladt langskud efter 85 minutter kunne Søren Lynge kaste sig frem og prikke udenom en chanceløs målmand, så kampen sluttede 1-1.

- Vi føler lidt, at vi har tabt to point. Inden kampen havde vi gerne solgt den for uafgjort, men som kampen skred frem, var vi dominerende i 70 minutter, siger Frøstrup/Hannæs-træner Anders Vestergaard.