Froome er færdig med at nævne Contador som rival

Efter Tourens først enkeltstart er Chris Froome færdig med at navngive Alberto Contador som sin værste rival.

Froome er færdig med at nævne Contador som rival

Fra starten af Tour de France var Alberto Contador manden, som Chris Froome nævnte som sin værste rival i kampen om løbets samlede sejr.

Men efter onsdagens enkeltstart, hvor Sky-rytteren distancerede spanieren fra Saxo-Tinkoff med mere end to minutter, så han nu er 3,54 minutter efter i klassementet, er det slut med at nævne Contador.

- Når jeg ser på mine rivaler i klassementet er det først og fremmest Alejandro Valverde, som jeg skal tage mig af. Men når det er sagt, er der en gruppe af ryttere, som jeg også holder øje med.

Valverde ligger nummer to i klassementet efter Froome. Movistar-rytteren er 3,25 minutter efter Skys kaptajn.

Chris Froome blev nummer to på 11. etape i en tid, der var 12 sekunder langsommere end vinderen Tony Martins.

- Tony kørte fantastisk flot for sin etapesejr, og han viste i dag, hvorfor han er verdensmester i disciplinen.

- En enkeltstart er altid en nervøs etape for en klassementrytter, for meget kan gå galt, og jeg er glad for, at jeg kom godt igennem etapen i dag, siger Chris Froome.

Fredag bliver formentlig en rolig dag for Chris Froome, hvis næste store udfordring bliver søndagens etape i Alperne.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.