Frost flytter søndagskamp

SEAS-NVE Park i Herfølge er stadig ikke til at spille fodbold på, og AaB må i stedet på søndagstur til Køge Stadion

Når AaB søndag gæster HB Køge, bliver det på hjemmeholdets reservestadion. I Herfølge er der nemlig stadig frost i banen. Foto: Scanpix

Når AaB søndag gæster HB Køge, bliver det på hjemmeholdets reservestadion. I Herfølge er der nemlig stadig frost i banen. Foto: Scanpix

Først kunne Silkeborg hjælpe med at give Køge Stadion comeback i den bedste fodboldrække, og nu er det AaB's tur til at spille SAS Liga-fodbold på det stadion, der senest for syv år siden lagde græs til de bedste danske fodboldspilleres boldkunster. HB Køges sædvanlige hjemmebane, SEAS-NVE Park i Herfølge, er nemlig stadig bundfrossen og dermed fortsat umulig at afvikle fodboldkampe på. På Køge Stadion er jordbundsforholdene anderledes, og derfor er banen ikke lige så modtagelig over for frost. Det skriver HB Køge på klubbens hjemmeside. Efter forårspremieren mod Silkeborg har Køge Kommune arbejdet på højtryk på at gøre banen klar. Og det er nu lykkedes. Græstæppet er blevet plejet og tromlet og mandag blev banen dækket over, så ikke de kommende dages nattefrost ikke trænger ned i jorden og gør banen frosthård.