Frostholm sejrede i Luxembourg

Fodbold 16. september 2006 06:00

{ HOBRO: Ungdomsrytteren Mathias Frostholm Kristensen fra Hobro Cykle Klubs ungdomsteam sejrede på anden etape i et af Europas hårdeste etapeløb i Luxembourg. Han deltog for det jysk-fynske ungdomsdistriksthold i løbet. Mathias Frostholm sluttede som den bedste af de jysk-fynske ryttere. Med de seneste resultater står Hobros ungdomsteam med to af Danmarks bedste ungdomsryttere. Også Mathias Gade markerer sig i spidsen. Han er netop blevet bedste dansker ved et etapeløb i Østrig, og han pynter sig med titlen jysk mester i linieløb. Mathias Frostholm udmærker sig ved at føre Tornado-cuppen, hvor sidste etape køres 25. september i Haderslev. De fine resultater har medvirket til, at de to gange Mathias er rykket op som juniorryttere, hvor de kører resten af sæsonen. Hobro Ungdomsteam deltager i denne weekend i løb i Belgien. { ALS: Viking Als mistede torsdag aften et skridt på vejen mod serie tre, da holdet på udebane tabte 2-4 til topholdet Kongerslev IF. Vikingerne klarede sig bedst i første halvleg. Peter Velling bragte gæsterne foran. Hjemmeholdet fik udlignet, men direkte på frispark sendte Peter Velling Als i front igen et par minutter før pausen. Men efter pausen fik Kongerslev udlignet, og Als-spillerne mistede modet over for hjemmeholdets pågående spil. { HOBRO: I foråret tabte Hobro IKs andethold i serie 3 på udebane 2-4 til Aggersund. Siden har Hobro spillet 10 kampe på stribe uden et nederlag, så holdet tørster efter revanche, når Aggersund søndag aften kommer på besøg i Hobro. Gæsterne er nummer fem i rækken, mens Hobro IK ligger i top. { ONSILD: Onsilds serie 4-hold skal i eftermiddag i kamp ude mod Gedsted, der er kandidat til oprykning. Hjemmeholdet er favorit. Omvendt besejrede Onsild i foråret Gedsted med 2-1. Gedsted ligger nummer to med 37 point, mens Onsild er midt i rækken med 25 point. { HØRBY: IK Rosendals serie 4 er favorit, når holdet i eftermiddag får besøg af bundholdet Bælum/Solbjerg IF. IK Rosendal har leveret svingende præstationer, men ligger trods alt lunt placeret midt i rækken uden reelle muligheder for at nå hverken top eller bund. I foråret sejrede Hørby-holdet 6-1 over Bælum. Rosendal var i kamp torsdag aften og spillede 1-1 mod Valsgaard.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...