Frostvejr stopper ikke opførelse af elevfløj

Det langvarige vintervinter med sne og frost forhindrer ikke, at nybyggeri på Himmerlandscenterets Idrætsefterskole bliver færdig til tiden.

Opførelsen af en ny værelsesfløj på HCI i Haverslev er i fuld gang uanset vintervejret. Foto: Claus Søndberg

Opførelsen af en ny værelsesfløj på HCI i Haverslev er i fuld gang uanset vintervejret. Foto: Claus Søndberg

Siden Himmerlandscentrets Idrætsefterskole i Haverslev ved udgangen af november i fjor tog første spadestik til opførelse af en ny elevfløj i to etager, har vintervejret ikke ligefrem været med håndværkerne på byggepladsen. Men sne og hård frost har ifølge forstander Jens Brix Grønhøj ikke ødelagt tidsplanen for byggeriet, uanset at der de værste vinterdage er blevet arbejdet med nedsat tempo. I øjeblikket er arbejdet med at støbe terrængulvet i fuld gang, inden de færdige indervægselementerne bliver rejst. Elevfløjen får 16 dobbeltværelser, og bygningen bliver på 240 kvm. i grundplanen. Efter tidsplanen er den klar til indflytning af 32 elever inden skolestarten til august.