Fødevarer

Frydefulde foræringer

Svensk luksus til danske hverdagspriser.

14
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En svensk frue til 40 SEK er dagens tilbud hos byens mindste loppemarked. Foto: Uffe Westerberg

En lille kube stenbiderrogn er rullet i rugbrødsrasp, og den røgede laks har fået selskab af ramsløg. Begge dele smager til mere end den ene stjerne i Michelinguiden, som restaurant Basement fik sidst. Hvis man altså spørger en uhildet dansker, der ikke før har forsøgt sig på stjernestrøede spisesteder. Men tag til Göteborg og gå til de veldækkede borde på byens fem en-stjernede kokkerier uden at blive ruineret. Overhovedet. Den lave kronekurs forkæler danskerne, og krisen har oveni fået de nyere svenske madskabere til at søge mod andre former for servering for at få kroner nok i kassen. basement Så hos Basement nede i en højloftet kælder med kig til træerne i universitetets park koster dagens varme rustikke ret 150 SEK. Det svarer til 103 klassiske danske kroner for det, der i dag er et stort mørt andelår med råstegte kartofler og mildt dampede porrer, rødbeder og artiskok. Sammen med tre slags oste, en yndefuld samling på fire petit fours til kaffen plus fire glas vin giver det efter to timer en regning på 971 SEK og to danskere, der føler sig forkælede og fornemme. Og næsten lidt flove. For overalt i Sverige er priserne lige nu så lave, at man ikke tror det muligt. Men i stedet for at spare endnu mere, hvorfor så ikke benytte anledningen til at svælge i det ægte, det allerbedste, det mest svenske? På byens mindste loppemarked griner Agneta Hegeblad af os, da vi nævner det. - Jamen, det er da godt Så er I glade, og jeg sælger mere, bemærker hun, som siden 1994 har solgt eget og andres loppefund fra en kuffert på et barnevognsstel i den gamle bydel Haga. I dag er hendes bedste tilbud en svensk folkedanserdame som lysestage i træ. Til 40 SEK. Hun ryger med til Danmark med det samme. Fra arbejdsbarakker til trendy cafeer Hvad der før var skæve arbejderbarakker, er nu trendy caféer og nye modebutikker - og så beboere, der som Agneta holder ved. Hun har boet her siden 1968. Barbro Milleson er født her og voksede op ovenpå forældrene Judith og Alberts Haga Trätoffelfabrik. Hvorfra hun stadig sælger håndlavede svenske træsko i læder og elletræ til 275 SEK per par og håndsyede weekendtasker i skind til 1300 SEK. - Det er så svensk som noget, sige Barbro Milleson og undrer sig over, at danskerne er så dårlige til at forstå naboernes sprog. - De beder mig om at tale engelsk, ler hun. Engelske bøger er der masser af i bydelens gode antikvariater, ligesom yndige antikviteter fra slotte og bondestuer fylder vinduerne side om side med de nyeste high fashion kjoler fra bl.a. svenske Twist & Tango. Svensk mode er stærkt på vej opad, og deres priser så langt nede, at det er svært ikke at blive fristet. Også inde i selve byen indenfor voldgraven, hvor Nygårds Anna holder til med sit romantiske hørtøj, Strøms med det klassiske herretøj og Ask med sine svensk designede, italiensk producerede sko og tasker. Her er penge at spare, 25-30 pct., men vil man helt ned i bunden af prisskalaen uden at slække på kvaliteten, skal man bruge en lille halv time i Kungsbackatoget til Hede station og vandre fem minutter over til Freeport Outlet Village. - Vi satser nu langt mere på svenske kvalitetsvarer. Det vil både turisterne og svenskerne have, siger markedschef Carina Strand. Hun har allerede har 10 pct. flere besøgende i snit i år end sidste år. Over 50 butikker sælger herude deres varer til højst halv pris. Selvom det er Bell-Box med frisørshampoo til engrospriser, der er den bedst givende business ude i det forblæste center, er der dog andre butikker, der kræser mere for øjet. Svensk design Inde i Glasbruket er alt, hvad svensk stil formår at byde på, ligesom Iittala dækker med alle Rörstrands stel til lavpris, også det Carl Larsson-inspirerede Sundborn. Ved siden af kan man hos Textil Outlet skaffe sig en matchende dug fra Borås til minimal pris. - Alt svensk bliver stadigt mere populært, end vi troede, siger Carina Strand, der også ser vækst hos det svenske jeansfirma Nudie, som især har succes med sine smækre, stramme økologiske jeans. Økologisk er stadig kun en lille del af morgenmaden på Stigbergslidens Vandrarhem, som med lavprisen på 250 SEK per nat i 70 cm senge, er byens absolut billigste, men også absolut mere værd. Det samme gælder byens nye designerflagskib, Hotel Avalon, i stram moderne Feng Shui-certificeret stil, limegrønne gardiner og mørkt træ på badeværelset. Prisen på 1670 SEK er langt mindre end et tilsvarende hotel i f.eks. København. Oppe fra tagterrassen kan se alle byens vartegn, dog ikke Danmarksfærgen, men det lille svømmebassin, der rager ud over facaden giver bølgegang for børnene, der vover. Vi andre beholder trøjen på, og glæder os allerede til næste morgen, selv om man må finde sig i at blive vækket af gaderengøringen allerede ved sekstiden. Det er nu ikke et problem. Dels er gaderne vasket renere end nogen anden nordisk by dels er det ret skønt at vågne i løb langs voldgraven eller oppe i Slottskogen. Himmerige Og så har hotellet byens bedste morgenmad og store, store vinduer ud til bylivet og Saluhallen, himmeriget for enhver madelsker, markedshallen med det bedste af det svenske. Smut også ned til det våde marked i Feskekyrkan længere henne langs voldgraven. Hvis I har køletasken med, pakker de fisken i is. Når man ikke alt, inden markederne lukker, har COOP oppe på Avenyn åbent til kl. 23 hver dag. Også søndag. Og alt er billigere end hjemme. Selv solen skinner klarere på vores café latte på Skafferiet foran Saluhallen, men regnen var også koldere i morges, så vi har fortjent det. Som vi mener at have fortjent endnu en middag i særklasse. I aften Hos Pelle, som overgår alt og sender os på en kulinarisk færd gennem det genopdagede svenske husmandskøkken. I dag serveres brændenældesuppe dækket med anisskum og helstegt rødtunge med spidskål og knasende nye kartofler. Og tre små desserter. Tre små helmættende portioner hindbærsorbet, rabarbertærte og kladdkaka, svenskernes herligt klistrede og klæge chokoladekage. Tre retter til 395 SEK. Vi svævede derfra - måske også på grund af vinen.