Naturvidenskab

Frydefulde statistikker og fantastiske billeder

Hvis man var gammel nok til at se fjernsyn i - ja, hvornår mon? - kan man garanteret huske dette billede af nyhedsvært i TV-A, Bent Jensen, en rekordvarm augustdag. Det var i 1975, og først det sidste billede i nyhedsudsendelsen afslørede lokaliteten..

Hvis man var gammel nok til at se fjernsyn i - ja, hvornår mon? - kan man garanteret huske dette billede af nyhedsvært i TV-A, Bent Jensen, en rekordvarm augustdag. Det var i 1975, og først det sidste billede i nyhedsudsendelsen afslørede lokaliteten..

Hvornår var de mest solrige måneder? Var det i 1941 eller 1942, der blev sat kulderekord for de tre isvintre? Var det til fætter Mads¿ fødselsdag 8. april i ¿72 eller i ¿73, der var så varmt, at gæsterne måtte smide bluser og skjorter? Svarene ligger lige for - nemlig i en ny vejrbog med tal om dansk vejr i 100 år. En lækkerbid for vejrenthusiaster - og alle andre, som tror, de kan huske, hvornår det nu var det var. Og ikke mindst huske, hvad det lige var. Måske kan de også. Men vi andre kan slå det op umiddelbart: I en liste med alle de forskellige vejrrekorder - mest regn og mindst, mest sne og mindst og ligesådan med varme og kulde og solskin. Man kan få et overordnet indtryk af ethvert af de 100 år fra 1907, og man kan holde alle tallene og beskrivelserne af vejret op imod normaler og unormaler. Godt at have ved hånden, når man falder i den hyggelige, evigt tilbagevendende snak om vejret. Og så er der tilmed flere kvaliteter: Teksten er kort og oplysende, og billedvalget er intet mindre end fremragende: Malende og typiske for både vejr og tidsånd - og gerne med finurligt skæve vinkler. trix { Karsten Lindhardt og Stig Rosenørn: Dansk Vejr i 100 år, tekst og billeder Aschehoug 240 sider, 199 kr.