Aalborg

Frydenstrand-projektet

En gang var der en gammel rødspætte.. Han var i færd med at fortælle sine børnebørn om en Oase der hed Fiskerklyngen. Her kunne man svømme helt ind til strandkanten, ligge og se på kirken, byen og alle fiskerne. Kun fiskerkutternes dunk, kunne man høre engang imellem. Alting var dengang stille og fredeligt, sukkede han. Nu skal i høre! I havet ved Fiskerklyngen fortalte han, var der masser af ålegræs man kunne gemme sig i. Rundt om i ålegræsskovene var der masser af frisk havbund man kunne ligge på og mærke solens stråler varme ryggen igennem vandet, det var dejligt. Overalt var der masser af skaller, orme, rejer. Langt ude lå øen Deget, og her var der altid en frisk strøm af havvand der løb med stor fart. Her var der bare dejligt. Man kunne svømme ud i strømmen, og så blive ført helt ind til den store havn. På vejen mødte man en masse venner, som også boltrede sig i den dejlige strøm. Må vi ikke se det bedstefar! spurgte de små ivrigt. På sandet ud for Fiskerklyngen fortalte han videre, gik der tit mange børn og soppede. Engang imellem trådte de så på mig eller en af mine venner, så blev de så forskrækkede, at de hoppede højt op i luften, alt imens de grinede og skreg. Længere mod nord fortalte han, lå der et gammelt hotel, og endnu længere nordpå lå der et børnesanatorium. Børnesanatorium!! Hvad er det bedstefar? Spurgte de små Det var et sted, hvor børn som var syge, boede i et stykke tid. Her hjalp havet og den friske luft dem til at blive raske. Længere mod nord endnu fortalte han, var der rørskove som strakte sig langt ud i havet. Dengang jeg var helt lille legede vi tit gemmeleg i disse rørskove, det var sjovt. Det må ha" været verdens bedste sted! råbte små i kor. Vi vil se det. Bedstefar rødspætte sukkede! Det kan I ikke! Hvorfor ikke. Det findes ikke mere, sukkede han, det er væk. Jamen det kan det da ikke være! Jow! Menneskene har fjernet det. Fjernet det! De kan da ikke bare fjerne det. Jow! det har de gjort sukkede han, alt er væk. Fiskerklyngen ligger langt inde i byen nu, de små robåde er væk. Børnene der soppede er væk, Hotel og Sanatorium er væk, rørskovene er væk, degeløbet med den dejlige friske strøm er væk, her er der kun mudder. Det sidste jeg har hørt, er at man nu igen vil fylde mere op, så strandbredden kommer endnu længere ud, og så vil man lave en indsø, hvor menneskene kan gå deres ture. Snart er man så langt ude, at man ikke behøver de store færger længere, så kan man gå til Sverige. Hvor ved du det fra bedstefar. Fra Onkel skrubber, han er den eneste der kan leve derinde! sukkede bedstefar rødspætte dybt. (Tilladt uforkortet p.g.a fortællestilen, reds.)