EMNER

Frygt for alt anderledes

Jeg er lige kommet hjem fra København, hvor jeg deltog i en række demonstrationer til fordel for Ungdomshuset på Jagtvej. Jeg har ikke smadret noget.

Jeg har ikke kastet med sten. Jeg har ikke brændt noget af. Til gengæld er jeg blevet slået med knipler og bombet med tåregas, og jeg har set et historisk hus, som jeg og mange andre elsker, blive jævnet med jorden. Det har været ret slemt. Det værste har dog været at følge mediernes dækning af konflikten omkring Ungdomshuset. Bortset fra enkelte artikler og indslag har dækningen vanen tro været enormt ensidig, og medierne beviser endnu engang, at de ikke er i stand til at håndtere emner, der involverer anderledes tænkende mennesker. Men når medierne ikke kan det, er der jo ikke noget at sige til, at almindelige mennesker ikke kan forholde sig til et sted som Ungdomshuset. Mediernes frygt for alt anderledes forplanter sig uundgåeligt i befolkningen, for det er medierne, der dikterer debatten. En sag som denne kræver netop nuance og empati, men hvor skal almindelige borgere få den fra, når de kun præsenteres for mediernes forvrængende billede? Når man ved, hvor kompleks denne sag er, er det frygteligt deprimerende at opleve, hvordan det hele bliver kogt ned til, at Ungdomshusets brugere er voldspsykopater, som ikke har fortjent noget sted at være. Jeg oplever gang på gang folk, der udtaler sig om Ungdomshuset på baggrund af fordomme og misinformationer, og jeg orker nærmest ikke diskutere det mere. Nu er jeg imidlertid i den heldige situation, at jeg har fået stillet spalteplads til rådighed i denne ellers respektable avis. Det er min chance for at give lidt modvægt til det ensidige mediebillede, så jeg vil benytte muligheden for at komme med en række udsagn, der er udtryk for nogle holdninger, som ikke har fyldt meget i debatten. Udsagnene er bevidst unuancerede, og de er et udtryk for den sorg, frustration og vrede, som jeg om mange andre føler over at have mistet et sted og en ide, som vi elsker. Det er politikerne, der bærer ansvaret for ungdomshuskonflikten, og det er deres ansvar at få den løst. De har solgt det hus, de i sin tid gav til de unge, og selvom det kun vil være et lille plaster på såret, må de stille et nyt hus til rådighed. Der er brug for et ungdomshus. Ungdomshuset på Jagtvej 69 var unikt, og der findes ingen alternativer til det. Med salget, rydningen og nedrivningen af huset er der sendt et kraftigt signal om, at man i Danmark ikke ønsker mennesker, organisationsformer og kultur, der skiller sig ud og stiller spørgsmål ved de herskende normer. Den igangværende ensretning af samfundet fortsætter med uformindsket styrke. Danmark er et rigt land, der burde kunne rumme mennesker, der ønsker at udfolde sig på andre måder end ved at spille fodbold og høre hitlistemusik. Kultur koster penge, hvad enten det er fodbold eller opera. I den forbindelse er udgifterne til et nyt ungdomshus en dråbe i havet, så når kommunen ikke vil give de unge et hus, er det ikke et spørgsmål om penge, men om prioritering. Det er ufatteligt, at politikerne ikke kan indse vigtigheden af diversitet i et samfund. De unge er fælles om at drive et hus, hvor alle har mulighed for at deltage, og fordi drivkraften er lyst, får man utroligt meget kultur for ingen penge. De fleste kulturtilbud i Danmark er strømlinede og pascificerende, mens den kultur som findes i Ungdomshuset i høj grad er innovativ og involverende. Det er politikerne og medierne, der har gjort de unge ekstreme i deres udtryksform. Igennem mange år har der uden held været afholdt et væld af fredelige demonstrationer, udklædnings happenings, gadefester og skøre aktioner for at få politikernes, mediernes og den almene befolknings opmærksomhed. Det var imidlertid først, da aktivisterne begyndte at true med ballade, at de fik politikerne og medierne i tale. Det paradoksale er jo, at hvis man ikke havde sagt, at man ville forsvare huset og lave ballade, så var huset blevet revet ned for flere måneder siden uden den store opmærksomhed. Flere ungdomshuse nu. [ Kasper Voldsgaard er 30 år og redaktør for Kulturmagasinet Skopet. Har tidligere vundet medalje ved klubmesterskaberne i badminton i RKG. Læser culture and media studies på Aalborg Universitet.