Frygt for at sejler er druknet i Faaborg

En mand er ikke vendt tilbage til sin båd efter en bytur i Faaborg i nat. Nu leder dykkere efter ham.

Frygt for at sejler er druknet i Faaborg

En 65-årig mand frygtes druknet. Det skyldes, at han ikke er vendt tilbage til sin båd i havnen i Faaborg.

Dykkere fra brandvæsnet i Odense blev lørdag eftermiddag tilkaldt for at lede efter manden.

Han sejlede sammen med to svogre en 33 fod lang motorbåd fra Aabenraa til Faaborg fredag, og så gik de tre ellers op for at se på byen.

- Da de to svogre gik hjem for at sove på båden i nat, ville den 65-årige blive ude og hygge sig lidt længere. Men da de vågner op her til formiddag, så er han der ikke, siger vagtchef Jesper Fält fra Fyns Politi.

Det frygtes, at manden er faldt i havnen, da han skulle om bord på båden. Men der er indtil videre ikke fundet tegn på nogen drukneulykke.

/ritzau/