Frygt for ballade i lokalopgør

Frederikshavns kontrollører bliver væk fra sidste grundspilskamp.

AaB Ishockeys tilskuere støtter deres hold med hud og hår. Og de har i hvert fald formået at skræmme de frivillige kontrollører i ishockeyklubben White Hawks, som truer emd at boykotte fredagens lokalopgør i Iscenter Nord, hvis ikke beslutningen om at placere AaB-tilhængerne klods op af hjemmeholdets tilskuere bliver ændret. Arkivfoto: Jens Morten

AaB Ishockeys tilskuere støtter deres hold med hud og hår. Og de har i hvert fald formået at skræmme de frivillige kontrollører i ishockeyklubben White Hawks, som truer emd at boykotte fredagens lokalopgør i Iscenter Nord, hvis ikke beslutningen om at placere AaB-tilhængerne klods op af hjemmeholdets tilskuere bliver ændret. Arkivfoto: Jens Morten

- Som jeg ser det lige nu, så har jeg ingen kontrollører til kampen på fredag mod AaB Ishockey. Vi frygter, der bliver ballade og tør ikke garantere vores egen sikkerhed. Så kort og kontant lyder meldingen fra lederen af de frivillige kontrollører i Frederikshavns Iscenter Nord, Marianne Schmidt, efter ishockeyklubben Frederikshavn White Hawks' ledelse har besluttet, at de gæstende AaB-tilskuere ikke skal stå i hallens nordlige hjørne som de plejer, men i stedet skal flyttes til det sydlige hjørne, hvor de kommer til at stå klods op ad hjemmeholdets supportere. Flytningen sker ifølge direktøren i Frederikshavn White Hawks, Mogens Andersen, fordi den kommunalt ansatte ismand, der kører isen til efter hver periode, har følt sig chikaneret af AaB's tilskuere og derfor har forlangt dem flyttet. -Samtidig har AaB's tilskuere stået meget tæt på vores spillerboks, og også spillerne har følt sig chikaneret de sidste par kampe, siger Mogens Andersen. - Men det kommer jo til at at gå ud over sikkerheden, og vi har sagt til de af vores folk, der skal til Frederikshavn, at vi ikke kan garantere for deres sikkerhed. Det må de selv, siger formanden for AaB's supporterklub Red Knights, Jan Hilding Andersen. Ifølge ham har der de sidste par kampe været flere situationer, hvor hjemmeholdets tilskuere har hældt øl ud over AaB's spillere, og hvis det sker lige ved siden af en flok AaB-tilskuere, kan der opstå ballade, frygter han. - Det er uheldigt, at en kommunalt ansat ismand for lov til at bestemme over sikkerheden, for det er jo det, der sker i denne situation, siger lederen af kontrollørkorpset Marianne Schmidt.