Frygt for fyring får os til at arbejde gratis

Ufaglærte og uorganiserede arbejder mest gratis

Kirstine Jensen Christensen
kirstine.jensen.christensen @nordjyske.dk
Produktionen i industrien steg med knap seks procent fra november til december. Arkivfoto.

NORDJYLLAND: En finanskrisen skulle teoretisk give mindre arbejde til alle. Men flere og flere har overarbejde, og mange arbejder over uden at få betaling for det. Det gælder især ufaglærte og uorganiserede. - Industrien og eksporterhvervene er hårdt ramt, og begge steder arbejder mange ufaglærte. En del er ikke dagpengeberettigede, og hvis ægtefællen er i arbejde, eller hvis man har formue på over 10.000 kroner, er der ikke noget sikkerhedsnet, hvis man bliver fyret. Så strækker man sig måske lidt længere, siger Flemming Ibsen, der også mener, at man vil kunne se et lavere sygefravær i den gruppe: - Mange vil være bange for, at sygefravær vil blive "bogført" og gemt, til der eventuelt skal fyres igen. At der er medarbejdere rundt på danske arbejdspladser, der arbejder gratis, bryder man sig ikke om at høre hos 3F. - Det er overenskomstbrud, og jeg er sikker på, at vi vil høre om det fra tillidsmænd rundt omkring, hvis det var tilfældet. Men er de uorganiserede, kan vi jo ikke gøre noget for dem, siger Søren Elsberg, formand for 3F i Aalborg. I den anden ende af arbejdsmarkedets hierarki, blandt ledere og akademikere, arbejdes der også over uden løn. En del af jobbet De fleste ledere har en officielle arbejdstid på 37 timer om ugen, ifølge ansættelseskontrakten, men ofte med en formulering om, at merarbejde er en del af arbejdstiden. - Det er ikke mit indtryk, at krisen får lederne til at arbejde mere. For en leder glider fritid og arbejde ofte sammen, men jeg vil da ikke udelukke. at nogle ledere arbejder over på en mere synlig måde i krisetider for at give indtryk af, at de arbejder mere, siger Steen Knørr, fra Ledernes Hovedorganisation i Himmerland.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...