Frygt for håndgranat

{ KØBENHAVN: Frygten for en håndgranat på vej ud til et fly fik lørdag formiddag sikkerhedsfolkene i Københavns Lufthavn i Kastrup til at tilkalde militærets bombeeksperter. Det var under gennemlysning af en passagers kuffert, at synet af en mulig håndgranat pludselig dukkede frem på skærmen, oplyser den centrale vagtleder for ordenspolitiet i København. Det viste sig dog senere, at håndgranaten ikke mere var farlig, men derimod var omdannet til pynt på et bæltespænde. Ifølge politiet fik optrinnet ikke nogen indflydelse af håndteringen af resten af bagagen i lufthavnen og medførte derfor ingen forsinkelser./ritzau/