Slagterier

Frygt for massearbejdsløshed gjort til skamme

Frygten for massearbejdsløshed efter lukningen af slagteriet Danish Crown i Hjørring er gjort til skamme. Det skriver DR Nordjylland på sin hjemmeside.

Ni måneder efter slagterilukningen har langt de fleste af de 450 afskedigede fået et nyt arbejde. Omkring 90 søger fortsat. - Det havde ingen forventet af os på så kort tid. Og vi tror på, at alle, som ønsker det, har job inden for et år, siger Gert Larsen fra det rejsehold, som Arbejdsformidlingen sender ud til større virksomhedslukninger til DR Nordjylland.