Frygt for nedtur i beskæftigelsen

Også andre forklaringer end finanskrise på nogle af ugens fyringer i Frederikshavn-området

Arbejdsmarked 25. oktober 2008 06:00

Finanskrisen har skabt frygt for en alvorlig nedtur i den fremtidige beskæftigelse. I denne uge har flere virksomheder i Frederikshavn-området delt fyresedler ud. Martin i Frederikshavn afskedigede fredag 27 ansatte begrundet med den globale finansielle uro, mens fyringerne af 19 ansatte på Orskov Yard i Frederikshavn i tirsdags og 10 ansatte på Karstensens Skibsværft i Skagen fredag forklares med mere midlertidig arbejdsmangel. Hos B6 Gruppen i Sæby er halvdelen af de ansatte i akustikafdelingen sendt på fordeling, ovenpå afmatning i industrien. Fagforeninger utrygge - Krisen er begyndt at kradse, og det går lidt for hurtigt nu med medlemmer, der kommer ind af døren for at melde sig ledige, mener formanden for Dansk Metal i Frederikshavn, Jørn Larsen. Han frygter, at det kun er toppen af isbjerget. - De meldinger, jeg har, er at antallet af varslinger i det nordjyske beskæftigelsesråd nu er dobbelt så mange som sidste år og omfatter dobbelt så mange ansatte, siger Jørn Larsen. Læs hele historien i dagbladet NORDJYSKE Stiftstidende lørdag og endnu mere søndag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...