Frygten er igen gjort til skamme

Ny rapport viser, at frygten for, at EU’s østudvidelse ville koste arbejdspladser, har været helt unødvendig. Derfor kan det undre, at Danmark stadig holder fast i en lige så unødvendig østaftale.

For to år siden voksede EU fra 15 til 25 medlemmer. Som ved tidligere udvidelser var der stor bekymring for, om de nye landes indtog på det indre marked ville betyde masseindvandring af billig arbejdskraft. Al tidligere erfaring og grundige rapporter viste, at det næppe ville blive tilfældet. Alligevel valgte en række lande, herunder Danmark, at indføre en midlertidig ordning, som satte arbejdskraftens frie bevægelighed fra de nye østlande ud af kraft. Den aftale har netop været oppe til revision, og nu to år og en række gode erfaringer senere valgte flere af de dengang skeptiske EU-lande at droppe overgangsordningen. Det gælder bl.a. Finland, Spanien og Portugal. Danmark holder imidlertid fast. Selvom partierne netop er blevet enige om nogle lempelser af den danske østaftale, så er den opblødte ordning stadig en unødvendig indskrænkning af det indre marked og en bureaukratisk hæmsko for danske virksomheder, der ønsker at rekruttere arbejdskraft i de nye EU-lande. Vel at mærke i en økonomisk situation, hvor tendensen til flaskehalse og mangel på arbejdskraft er stigende. Danmarks overgangsordning var allerede for to år siden et dårligt politisk signal. Til de nye EU-medlemmer og potentielle samhandelspartnere var vores velkomsthilsen: ”velkommen i klubben, vi er glade for at have jer – når bare I bliver hjemme hos jer selv”. Men en aktuel undersøgelse fra Kommissionen viser nu, at der ikke bare var tale om en dårlig signalværdi – udvidelsen har også været en god forretning. En forretning, som det med andre ord ville være dumt, hvis Danmark ikke var fuldt og helt med i. Undersøgelsen viser, at både nye og gamle EU-lande har tjent på udvidelsen. Udvidelsen har bl.a. givet Vesteuropa langt større eksportmuligheder i Østeuropa, og det kan ses på bundlinjen. Investeringsniveauet fra vest til øst er også eksploderet til fælles fordel, mens undersøgelsen igen understreger, at det er et forsvindende lille antal job, der flytter mod øst – også i lande som Sverige, Irland og Storbritannien, der fra starten åbnede arbejdsmarkederne helt. Vi hænger altså fast i en ordning, der aldrig har haft nogen berettigelse, og hvor stakken af beviserne imod dens nytte vokser og vokser. Videnskaben siger den bør udfases. Erfaringen siger det samme. Det ville gavne dansk erhvervsliv. Hvorfor holder vi fast i en unødvendig aftale, der tilmed er et elendigt politisk signal til omverdenen? ] Søren Friis Larsen er politisk konsulent i Dansk Handel & Service