Lokalpolitik

Frygter at få nærbane for enden af haven

Ejerne af Postgården protesterer mod fremtidsplanerne for området

AALBORG ØST: På denne årstid, hvor der ikke er blade på træerne, kan Birgit og Jørgen Løgstrup rigtigt nyde udsigten fra Postgårdens vinduer ud over landskabet mod øst. Andre kan glæde sig over at få et glimt af den smukke, hvide hovedbygning, når de kører forbi ude på Hadsund Landevej. Men står det til planlæggerne hos Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune, så vil den udsigt ikke blive bevaret i al fremtid. Skal man tro kortene i regionplan, kommuneplaner og lokalplaner, så skal Aalborg Universitet på et tidspunkt have lov at bygge både nord og øst for Postgården. At de skal bygge mod nord, langs Selma Lagerlöfs Vej, er rimeligt nok, mener Birgit og Jørgen Løgstrup. De ønsker trods alt ikke at bremse udviklingen i kvarteret. Derimod mener de ikke, at det er rimeligt at bygge foran hovedbygningens østvendte facade. Det 200 år gamle stuehus er fredet, og tilbygningerne er beskrevet som bevaringsværdige. En stor omvej Mindst lige så problematisk, set med ægteparrets øjne, er planen om en ny nærbane, som ifølge tegningerne skal gå lige for enden af Postgårdens have. Banen vil skære sig tværs ind over gårdens marker. - Vi har protesteret mod den nærbane. Ikke blot fordi vi helst vil være fri for at have den så tæt på, men også ud fra rent saglige årsager. Det bliver simpelthen for stor en omvej at skulle helt ud til Gistrup med toget for at komme op til universitetet. Dertil kommer, at man så skal skifte til en bus for at komme ind i selve universitetsområdet. Det går der yderligere tid med, påpeger Jørgen Løgstrup. Han har selv foreslået en anden og kortere linjeføring over for kommunen. Her foreslår han, at nærbanen kobler sig på den eksisterende bane til Østhavnen allerede ved Gug Station, og at banen derefter går langs med den kommende Egnsplanvej østpå, og videre nordpå langs den kommende Forbindelsesvej op til et sted mellem Gigantium og universitetet. - Men jeg har indtryk af, at kommunen er lidt ligeglad med linjeføringen. De ønsker slet ikke den nærbane, og så kan det måske være lige meget, hvor den er tegnet ind på kortet. Men tænk nu, hvis der pludselig en dag kommer en EU-bevilling til at bygge banen for. Så fanger bordet, og vi risikerer, at banen bliver bygget over hals og hoved det sted, hvor den er tegnet ind, siger Jørgen Løgstrup. Han mener, at en bane i princippet kunne være en god idé, hvis den blot fik en mere direkte linjeføring fra Aalborgs midtby og ud til Aalborg Universitet. - Kommunen burde tage sagen alvorligt og lave en mere rationel planlægning for nærbanen, synes han. Barndomshjemmet Birgit og Jørgen Løgstrup har boet på Postgården i to år. De overtog gården efter Birgit Løgstrups mor, Korna Christensen, der døde i 1999. Birgit Løgstrups forældre, Korna og Jens Chr. Christensen, købte Postgården i 1947 og drev den som landbrug med malkekøer og svin. Oprindeligt havde gården et jordtilliggende på 200 tønder land, men 40 tønder land er med tiden solgt fra, blandt andet til banen til Østhavnen, Hadsund Landevej, og senest til byggeri vest for Selma Lagerlöfs Vej som f.eks. Føtex. Ud over at drive landbrug, var Jens Chr. Christensen også Venstre-politiker. I perioderne 1945-47 og igen i 1954-76 sad han i Folketinget.. Birgit Løgstrup er vokset op på Postgården og glæder sig over at være tilbage i barndomshjemmet igen. Hun og ægtefællen driver dog ikke landbruget selv. Birgit Løgstrup er professor i historie ved Aarhus Universitet, og Jørgen Løgstrup er agronom. Han driver en rådgivende virksomhed, der især beskæftiger sig med rodzoneanlæg, og desuden opfinder og udvikler han produkter, der kan forbedre indeklimaet. Lukket inde Postgårdens jord er forpagtet ud til Jens og Christen Niss, som i fællesskab driver en svineproduktion på ejendommen Postgårdsvej 27. De og deres familie er heller ikke begejstrede for nærbanen. - Når vi får Egnsplanvej syd for gården og nærbanen op over markerne, så er vi lukket inde. Ja, vi kan selvfølgelig komme ud, men jeg ved ikke, hvordan vi skal komme til vores jord på den anden side af banen. Heldigvis har vi det meste af vores jord på den østlige side af Hadsund Landevej, siger Bodil Niss, gift med Christen Niss og mor til Jens Niss. Hun frygter også, at det kan blive svært for sønnen engang at få lov til at udvide produktionen, efterhånden som kontorer og boliger rykker stadig tættere på. Ikke realistisk Sandsynligheden for at nærbanen overhovedet bliver bygget i de første mange år, er dog ikke stor. Henrik Thomsen (SF), rådmand i Aalborg Kommunes tekniske forvaltning, levner i hvert fald ikke projektet mange chancer: - Linjeføringen til nærbanen har været reserveret siden 1999 eller 2000, hvor kommune, stat og amt havde et fælles infrastrukturudvalg. Amtet har ønsket at fastholde en linje fra banegården ud til universitetet i regionplanen, og dér er den parkeret. Der bliver den nok stående i mange år. Jeg tror ikke, at den nærbane er realistisk. Det er Henrik Thomsens opfattelse, at den nuværende regering ikke er indstillet på at gå videre med nærbaneprojektet, ud over de planlagte stationer syd for Aalborg. - Både amt og kommune bør presse på for at få ført nærbanen videre, men så bør det være nordpå, op til Hjørring, og ikke ud til universitetet. Det er min mening, understreger han. Med hensyn til den kollektive trafik ud til Aalborg Universitet mener rådmanden, at busser vil være både hurtigere og mere direkte end den skitserede nærbane. Specielt når den nye køreplan træder i kraft.