Skolevæsen

Frygter elever tabes på gulvet

Forældre er meget bekymrede over forslag om at flytte AKT-elever til normalklasser.

Planerne om at flytte elever, som har problemer med adfærd, kontakt og trivsel, fra de AKT-klasser, hvor de i øjeblikket går, til almindelige klasser på Aalborg Kommunes skoler, vækker stor bekymring blandt de berørte børns forældre. - AKT-klassen har været vores redningsplanke, og derfor vil vi også være meget kede af det, hvis den lukker, fortæller Didde Sværdpiil. Hun er papmor for en pige, som startede i en almindelig 1. klasse på Nr. Uttrup Skole. Men dér kunne hun hverken sidde stille eller falde til ro, og hun stak også af flere gange. - Med 26 elever i klassen var der alt for megen uro. Hun havde brug for struktur og overskuelighed, og det fik hun først, da hun kom over i den langt mindre AKT-klasse, fortæller Didde. Papdatteren har i dag fået langt mere selvtillid og tro på sig selv. Og hun er også vokset gevaldigt af at deltage i de ture, klassen med jævne mellemrum tager på. - Og så er hun også blevet rigtig god til at læse. Lige nu er hun f.eks. i gang med Harry Potter, fortæller Didde Sværdpiil. Alt for hurtigt På sigt håber hun naturligvis, at papdatteren bliver i stand til at vende tilbage til den klasse, hun kom fra. Men det skal helst ikke være før, hun selv er parat til det. - Jeg tror, der skal gå mindst et år mere. For hun fyldte jo også utroligt meget i den klasse hun kom fra, selvom der var støtte på, forklarer hun. Ifølge forslaget, som pt. er til høring blandt de berørte parter, skal AKT-eleverne ellers "inkluderes" i normalklasser i det skoledistrikt, hvor de hører til, fra og med 1. august. Og det er alt for hurtigt og alt for uigennemtænkt, mener forældrene. - Der bliver slet ingen forsøgsperiode. Og derfor frygter vi også, at der bliver alt for mange tabere - både blandt AKT-eleverne og eleverne i de klasser, der skal tage imod dem, siger formand for Nr. Uttrup Skoles bestyrelse, Ann Louise Højer. 5,5 time er ikke nok - Det virker som om, de tænker mere på økonomien end børnenes tarv, supplerer Henning Vibæk Buus. Han har selv en søn med ADHD, som ikke vil kunne klare sig uden den hjælp, han får i AKT-klassen. Heller ikke selvom der følger ekstra ressourcer med til modtagerklassen. - Vi valgte med vilje Nr. Uttrup Skole, fordi vi vidste, de havde et godt tilbud til børn med ADHD. Pædagogerne er knalddygtige, og det vil slet ikke være det samme, hvis han skal over i en klasse, hvor der er kun er råd til fem en halv times støtte om ugen, forklarer han. Ifølge Ann Louise Højer er forældrene også betænkelige ved det specialteam, som skal følge eleverne fremover. For det er meget vigtigt, at det kommer til at bestå af folk, der ikke kun har teoretisk - men også personlig og praktisk erfaring med børn med særlige behov. - I øjeblikket sidder vi og arbejder på et høringssvar. Men vi har næsten ingen tid fået til at reagere, og derfor forstår jeg heller ikke, hvorfor det hele skal forceres sådan, siger hun. Dyrt i længden Ifølge Jan Højer, som også er med i skolebestyrelsen, afviser forældrene ikke, at der kan være AKT-børn, som vil have godt af at blive inkluderet i en normalklasse. Men det sker i forvejen, når eleverne selv er parate til det. - Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke kan bevare det system, vi har her på skolen i dag, siger Ann Louise. - De fysiske rammer skal jo også være klar til at tage imod de ny elever, og jeg kunne da også godt tænke mig at vide, om der bliver en grænse for, hvor mange AKT-elever, der må være i en klasse, tilføjer hun. - For mig at se virker det som et spareprojekt. Uanset hvad de siger. Og det kan nemt blive meget dyrere på længere sigt. For hvad skal der blive af alle de børn, der ikke kan klare sig, siger Henning Vibæk. - 80 procent ender måske på bistandshjælp, og derfor ser jeg det også som Aalborg Kommunes måde at begrænse min søn i at få en ordentlig uddannelse, forklarer han. Udover Nr. Uttrup er der AKT-klasser på Tornhøj, Gl. Lindholm og Seminarieskolen. Men forældrene håber også, at skolebestyrelserne på kommunens øvrige skoler vil reagere. - Det her kommer jo ikke kun til at gå ud over fire skoler. Det rammer alle, for selvom der måske er nogen, som godt kan rumme en enkelt AKT-elev eller to, vil der også være distrikter, hvor der er så mange, at det kommer til at forstyrre undervisningen, mener Ann Louise Højer.