Frygter fremtid uden busser

Gymnasier forudser, at færre unge får en ungdomsuddannelse, hvis busruter nedlægges

uden Busser bliver det stort set umuligt for mange unge at komme i skole, frygter gymnasierne. Foto: Uffe Weng/Scanpix

uden Busser bliver det stort set umuligt for mange unge at komme i skole, frygter gymnasierne. Foto: Uffe Weng/Scanpix

KØBENHAVN:De sorte skyer over bustrafikken i Danmark bekymrer en lang række gymnasier i Danmark. Uden en bus eller rutebil er det stort set umuligt for mange gymnasieelever på landet at komme i skole. Både rektorer og elever forudser, at besparelser på busserne kan føre til færre unge, der får en ungdomsuddannelse. - Nogle af de elever, der bor på landet, vil forsvinde, hvis ikke de kan tage bussen i skole. Man kan frygte, at vi ender i en situation, hvor kun børn af familier i større byer får en uddannelse, mens unge på landet i højere grad vil fravælge en ungdomsuddannelse. Det er en rigtig dårlig udvikling og slet ikke det, regeringen og Folketinget ønsker, siger Ole Toft Hansen, rektor på Vestfyns Gymnasium. Trafikselskaberne i Danmark anslår, at der på landsplan er behov for 500 millioner kroner, hvis busdriften ikke skal forringes til næste år. Findes pengene ikke, risikerer op mod hver femte busrute i Danmark ifølge trafikselskaberne at forsvinde. På Vestfyn har kaos omkring køreplanen for FynBus allerede kunnet mærkes på gymnasiet. Busserne kører lige nu så ustabilt, at samtlige elever sjældent kan møde til tiden. - Nogle elever har fortalt mig, at det med den ny køreplan tager dem to timer om eftermiddagen at komme 13 kilometer hjem. Det er uholdbart, siger rektor Ole Toft Hansen. I Grindsted frygter gymnasiet for sin eksistens, hvis Sydtrafik gennemfører de besparelser, som selskabet forudser, kan blive konsekvensen af den dårlige økonomi. Selskabet mener, at besparelser kan ramme 23 ud af 55 regionale busruter i området. - Vi er totalt afhængige af, at vores elever kan komme i skole med bus, og hvis ikke der findes andre løsninger, er vores fremtidige eksistens truet, siger vicerektor ved Grindsted Gymnasium, Klaus Brorholt. Hvis gymnasiet i Grindsted lukker, vil mange elever skulle køre op mod 40 kilometer hver vej for at komme i skole. En spørgeskema-undersøgelse blandt eleverne hos Djurslands Erhvervsskoler viste i august, at planlagte besparelser i Region Midtjylland ville påvirke over halvdelen af de elever, der bruger offentlige transportmidler til at komme i skole. 18 procent af dem svarede, at de ville vente med at tage en uddannelse eller helt opgive det, hvis de ikke kunne komme til gymnasiet eller de øvrige skoler i Grenå med bus. 20 procent ville forsøge at tage deres uddannelse i en anden by. - Det er overraskende mange, der helt vil opgive en uddannelse. Det viser, hvor katastrofale besparelser på kørslen vil være for ungdomsuddannelserne, siger rektor Ole Fjord. Region Midtjylland har opgivet besparelserne for næste år, men gymnasierektorerne i regionen frygter, at det kan være en stakket frist. - Vi ser imidlertid med stor bekymring på besparelsesforslagene for 2010 og fremover, der indeholder lukning af en række lokale ruter i regionen. Disse forslag vil få alvorlige konsekvenser for en række af de gymnasier og andre ungdomsuddannelser, der modtager elever fra et stort opland, skriver rektorerne i et brev, de netop har sendt til regionen. Både transportminister Lars Barfoed (K) og velfærdsminister Karen Jespersen (V) har indtil videre afslået at give ekstra penge til busdriften. Men de påpeger blandt andet, at det er kommunerne og regionerne, der skal betale for busdriften i Danmark, og at der muligvis er penge at hente ved at se på trafikselskabernes udgifter til administration. /ritzau/