Frygtet parasit fundet i ræve

Dværgbændelorm kan smitte til kæledyr og mennesker

Arkivfoto

Arkivfoto

SØNDERJYLLAND:Den frygtede parasit dværgbændelorm er fundet i to voksne ræve fra området omkring Højer i Sønderjylland.

Den ene ræv havde 1527 orm. Det er mange flere end tidligere påvist i Danmark. I den anden ræv var der 33 orme.

Parasitten kan smitte til kæledyr og mennesker.

Høj hygiejne i jordbærbed

Derfor er hygiejnen omkring bær og dyr meget vigtig. Især jordbær skal man være opmærksom på.

De skal vaskes grundigt, inden de spises eller koges til syltetøj, især hvis hunde og ræve har adgang til jordbærbedet.

Det første fund af rævens dværgbændelorm i Jylland blev gjort i april 2012 i en ræv fra området omkring Højer i Sønderjylland.

Flere smittede ræve

I februar 2013 kunne DTU Veterinærinstituttet rapportere, at ormene var fundet i yderligere tre ræve fra det samme område.

- Vores seneste fund bekræfter, at der er en høj forekomst af ræve med dværgbændelorm i Højer-regionen, siger seniorforsker Heidi L. Enemark fra Sektion for Bakteriologi, Patologi og Parasitologi ved DTU Veterinærinstituttet.

Men det er nyt, at der er så store ormebyrder hos et enkelt dyr.

Vanskeligt at behandle

Dværgbændelorm - Echinococcus multilocularis - kan smitte til mennesker, hvor de etablerer sig i leveren og medfører kræftlignende forandringer, som er vanskelig at behandle.

Mennesker smittes gennem kontakt med afføring fra smittede dyr som for eksempel ræve og hunde.

- Husk også at vaske hænder, når du har lavet havearbejde eller har håndteret dyr, for parasit-æg kan også sidde i pelsen, hvis din hund har rullet sig i afføring fra smittede dyr, siger Heidi L. Enemark./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.