Frynsegoder for fem milliarder

Danske ansatte har aldrig fået så mange frynsegoder i bonus til deres løn som nu.

Over fem milliarder forventes der at blive brugt på frynsegoder alene i år, når medarbejdere forhandler sig til alt fra fri bil og avis til fitnesskort som supplement til den månedlige løncheck. Både skatteministeriet og eksperter forventer, at beløbet er stigende. I både Ledernes Hovedorganisation og DJØF mærker man, at medlemmernes forventninger til, hvad der skal fyldes i lønningsposen, har ændret sig. De seneste fem år er frynsen taget til - specielt når det handler om telefoner, computere, hjemmeopkoblinger og sågar favorable lån til medarbejderne: - Det som tidligere befandt sig på øverste niveau i en virksomhed er flyttet nedad til den mere brede medarbejderskare. Og mange steder betragtes fri telefon, avis og lignende slet ikke længere som fryns, men som en selvfølge. Der er helt klart ved at ske et skred, når det handler om fryns på arbejdspladserne, siger Jan Helmer, der er formand for DJØF privat. Men de arbejdsgiverbetalte goder er kun toppen af isbjerget, for virksomhederne benytter i stigende grad medarbejderfordele, der lægges i firmaregi, og derfor ofte er skattefri - som eksempelvis vægtkotrol, rygeafvænning, tilskud til vinklubber, motionsklubber, teaterture, psykologhjælp, selvhjælpstilbud og rabat på levering af madvarer hjemme, som ikke figurerer i de økonomiske opgørelser. En tendens som vokser med nærmest eksplosiv kraft, hvor virksomhederne overtager flere og flere af vores private forpligtelser: - Det er en tendens, som tager nogle gevaldige ryk i øjeblikket ude på arbejdspladserne. Der er så meget fokus på frynsegoder, at man må forvente, at der efterhånden bliver en slags katalog på arbejdspladsen, hvor man kan vælge, om man vil have renset tøj, hentet børn eller i parterapi - alt sammen noget, der er koordineret af din arbejdsplads for at lette din hverdag, siger Carsten Beck, der er arbejdsmarkedsforsker på Institut for Fremtidsforskning. Men selv om det lyder herligt med arbejdsgivere, der sørger for snavsetøjet og problemerne på hjemmefronten, så er det ikke alle, der får gavn af den slags tilbud, påpeger Carsten Beck. Der vil hurtigt opstå et B-hold, som aldrig oplever suset af fryns, som typisk florerer i den private sektor: - En lærer, et postbud eller en slagteriarbejder vil formentlig ikke opleve den slags fryns - og så er der den store gruppe helt uden for arbejdsmarkedet, siger Carsten Beck.