FS Midtthy slået på kontra

Fodbold 24. september 2007 06:00

FS Midtthy Lemvig GF 1-3 Serie 2 FODBOLD: FS Midtthys bedste fodboldmandskab er gået fra sejr til sejr i denne sæson, men nu er det blevet hverdag for det unge tophold i serie 2. I forrige spillerunde tabte Midtthy hjemme med 31 til Herning KFUM, og lørdag løb Midtthy ind i endnu et nederlag på eget græs. Igen blev cifrene 3-1, da Lemvig sejrede på Snedsted Stadion. Med nederlaget mistede Midtthy den andenplads, der er lig med oprykning til serie 1. Struer overtog nemlig andenpladsen med en sejr over SHN Ulfborg. Med fire spillerunder tilbage har Midtthy dermed nu to point op til Struer, der iøvrigt er Midtthys modstander i allersidste spillerunde. - Det kunne da være sjovt, hvis det ender i finale, men jeg må understrege, at os omkring holdet på intet tidspunkt har snakket oprykning. Vi havde til en start et mål om at nå 30 point. Da vi nåede det satte vi et mål om at nå 40 point, og det er stadig vores målsætning, siger Midtthy-træner Thorbjørn Larsen. Efter to nederlag i træk er Midtthy favorit i de kommende to runder i lokalopgørene mod bundholdene fra Hurup og Nors. - Vi forventer to meget svære kampe, men det passer os godt, at vi nu har to lokalopgør. Efter to nederlag i træk ville det være surt at skulle afsted til en udekamp langt væk. Hvis vi så tabte, så ville sæsonen næsten være slut. Nu er der prestige på spil i de næste par kampe. Så må vi derefter se, om vi har noget på spil i de sidste to runder, siger Thorbjørn Larsen. På overliggeren I lørdagens kamp mod Lemvig blev Midtthy slået på kontra. Thyboerne åbnede kampen forrygende med en stribe chancer i kampens første minutter. Tættest på en tidlig scoring var Steffen Kjær Pedersen med en afslutning på overliggeren i det fjerde minut. Men selv om Midtthy pressede og pressede, så var det Lemvig, der i det 13. minut slog kontra og scorede til 1-0. I fortsættelsen var Midtthy stadig i teten, men godt 10 minutter før pausen slog Lemvig igen kontra. Så stod det 2-0 til gæsterne, der nær havde øget til 3-0 kort før teen, men her reddede Lars Krogsgaard i stor stil i hjemmeholdets mål. Efter teen satsede Midtthy offensivt med tre angribere. Det kom der mange chancer ud af, men Lemvig slog igen kontra i det 55. minut. Så førte gæsterne 30. Minuttet efter havde Midtthy indenfor et minut to afslutninger på træværket ved Michael Jeppesen og Lars Bakke. Samme Lars Bakke havde et godt førsøg efter en times spil. Fem minutter efter fik Midtthy endelig bolden i kassen, da topscorer Steffen Kjær Pedersen med sit sæsonmål nummer 15 reducerede til 3-1. Kort efter fik Midtthys Søren Bak et gult kort, og det punkterede i nogen grad Midtthys forsøg på at komme helt tilbage i kampen.lbb [ Kampfakta: Snedsted Stadion. Fodbold, serie 2: FS Midtthy-Lemvig GF 1-3 (0-2). 0-1 (13). 0-2 (34). 0-3 (55). 1-3 Steffen Kjær Pedersen (65).

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...