- Fucking Rosenborg

Erik Hamrén - her under guldfesten som AaB-træner - håber stadig, han bliver svensk landstræner i fodbold - trods de sammenbrudte forhandlinger mellem Rosenborg og det svenske fodboldforbund.
Foto: Claus Søndberg

Erik Hamrén - her under guldfesten som AaB-træner - håber stadig, han bliver svensk landstræner i fodbold - trods de sammenbrudte forhandlinger mellem Rosenborg og det svenske fodboldforbund. Foto: Claus Søndberg

AALBORG:Der var superlativer i rigt mål, men også en lille drilsk hilsen fra sportsdirektør Lynge Jakobsen, da han kort efter lørdagens slutfløjt på Energi Nord Arena tog afsked med cheftræner Erik Hamrén. - Du har ydet en fantastisk præstation ved at udvikle holdet og ændre kulturen i AaB, så vi for andet år i træk vinder medalje og denne gang ikke kan komme højere. - Jeg er kun sur på dig for én ting: at du valgte fucking Rosenborg i stedet for at blive tre år mere i Aalborg, sagde Lynge Jakobsen på banens midte, mens han undervejs blev overdøvet af publikums klapsalver og kraftige verbale hyldest "Hamren vi elsker dig". Forinden havde Lynge Jakobsen og de veloplagte tilskuere taget afsked med de fire spillere, der forlader AaB - Allan Olesen, Danny Califf, Lars Nilsson og Ivo Vazgec. - Jeg har fortrudt Hyldesten var ekstra varm til Allan Olesen og Danny Califf, der begge har markeret sig som nøglespillere gennem flere år, men som nu skifter til henholdsvis Vejle og FC Midtjylland. - Allan Olesen, jeg har fortrudt, at jeg ikke lavede en ny aftale med dig, men ønsker dig held og lykke i Vejle, lød det fra sportsdirektøren, der - på engelsk - også uddelte roser til Danny Califf. Begejstringen på tilskuerpladserne nåede endnu større højder, da kontraktforlængelsen med Thomas Augustinussen blev offentliggjort, og kort efter kom dagens absolutte kulmination med overrækkelse af guldmedaljer og mesterskabspokal til AaB'erne.