Fugl nr. 2 mistede næbbet

Fugle 1. oktober 2006 06:00

BRØNDERSLEV: Nu har også fugl nummer to, der er opstillet i fuglebadet i Algade i Brønderslev mistet næbbet. For nogle år siden mistede den store fugl næbbet. Men politiet fandt frem til gerningsmændene, der blev gjort erstatningspligtige. Det var to kvindelige vidner, der fældede to yngre mænd, der slog næbbet af den store fugl. Kunstneren Flemming Holm fra Hjørring fik til opgave at lave en ny fugl, og den blev færdig i forsommeren, og blev stillet op. Forleden, da Flemming Holm ville vise fuglen til sin kone, så han, at den også havde mistet næbbet. Det er sket inden for nogle dage, men først i går anmeldt til politiet. - Jeg er da noget rystet over, at det kan ske igen. Det er trekvart års arbejde, der er brugt på fuglen, siger han. Fuglen er hugget ud af en 900 kilo tung granitfugl. Brønderslev Politi er interesseret i at høre fra eventuelle vidner, der har set eller hørt noget om det nye hærværk.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...