Fuglefjelde uden fugle

Den globale opvarmning vender op og ned på havets økologi - det går ud over havfuglene i hele Nordatlanten

Søren Skov
Riderne på Bulbjerg har ikke fået nogle unger på vingerne i år. Antallet af ynglende rider på Bulbjerg har været støt faldende i de senere år.
Danmark 1. september 2008 06:00

Når man står ved Bulbjerg ligner Skagerrak sig selv. Bølgerne og den uendelige horisont er som altid dybt fascinerende. Og sådan er det også ved kysterne i Skotland, Nordnorge og Færøerne. Men under overfladen er havet ved at ændre sig. Ikke bare lidt, men meget. Den globale opvarmning er nu for alvor ved at skubbe til hele det økologiske system i Nordsøen og hele det nordøstlige Atlanterhav. Som et direkte tegn på at livet i havet er under forandring, har mange havfugle i det nordlige Atlanterhav og Nordsøen helt opgivet at yngle. Ikke bare i år, men flere år i træk. Førhen var der millioner af havfugle som alke, lomvier og rider i de store fuglefjelde ud til Nordatlantens kyster, men i stadig flere kolonier står redehylderne tomme. Fuglene får for få unger til at erstatte de gamle fugle, der dør, og selv blandt de fugle, der troligt indfinder sig på ynglepladserne, er der mange, som bare er til stede. De yngler ikke, for der er ganske enkelt for lidt føde i havet til at de vil skride til ynglen. Fugle, der sulter, har ikke overskud til at lægge æg og få unger på vingerne. Havfugle kan blive gamle, og en dårlig ynglesæson i ny og næ har ikke den store betydning. Men når ynglesuccesen er ringe år efter år kan det mærkes for bestandene. – I Skotland og Norge har vi et rimeligt godt overblik over, hvor galt det står til, da man her har et overvågningsprogram, som sikrer, at de største fuglekolonier bliver talt op, og man registrerer også ynglesuccesen. Men andre steder, bl.a. på Færøerne og i Island, er der slet ikke den samme overvågning, og derfor bliver vi nødt til at have et lille forbehold, da vores viden ikke er lige god for hele Nordatlanten. Men det ser ud til at et meget stort område fra Skotland i syd over Færøerne til det sydlige Island og Lofoten i Nordnorge er ramt,. Det siger Morten Frederiksen, der i dag er ansat som biolog og seniorforsker hos Danmarks Miljøundersøgelser, men som tidligere har været bosat i Skotland i en årrække. Her har han arbejdet med havfuglenes problemer for de britiske miljømyndigheder. – Mange ynglebestande hos havfuglene er gået kraftigt tilbage. Eksempelvis har tilbagegangen for rider og havterner været 75 procent på Shetlandsøerne, siger Morten Frederiksen. Et fællestræk for de havfugle, der er blevet ramt af den voldsomme tilbagegang er, at de fortrinsvis lever af tobis. Tobis er normalt en meget talrig fisk i Nordsøen og det nordlige Atlanterhav og dermed en nøgleart i havets økologi. Men selv om der stadig er mange tobis i havet, er der slet ikke så mange, som der har været. Det er en udvikling, der både rammer havfuglene og fiskeriet. – Vi kan se, at bestanden af tobis i en årrække har været på et lavt niveau. Der har været en teori om, at det måske kunne være skyldes, at der blev fisket for mange tobis, da tobis er meget eftertragtet indenfor industrifiskeriet. Men når man analyserer for udviklingen i antallet af tobiser og sætter det i forhold til fiskeriet, kan vi se, at den store nedgang i antallet både har fundet sted i de havområder, hvor der er et intensivt fiskeri efter tobis, og i de områder, hvor der ikke fiskes efter tobis. Det tyder stærkt på, at fiskeriet ikke er den vigtigste faktor for mængden af tobis, siger Morten Frederiksen. I stedet synes den begrænsende faktor at være fødegrundlaget for tobisen. – Tobis lever af en lille vandloppe, der har navnet Calanus finmarchius. Den er kun to til tre millimeter lang, men det måske det mest betydningsfulde dyr i hele Nordatlanten, da den normalt forekommer i enorme mængder. Den er ganske enkelt fødegrundlaget for ikke bare tobis, men også for mange andre fisk i Nordsøen og det nordlige Atlanterhav, forklarer Morgen Frederiksen. Men i de senere år er blevet langt mellem vandlopperne i havet, og når der ikke er så mange vandlopper, er der heller ikke så mange fisk, og dermed kollapser fødegrundlaget for de store fuglefjelde titusinder af havfugle også. Når der ikke mere er så mange vandlopper i havet, skyldes det formentlig den globale opvarmning. – Vandtemperaturerne i det nordlige Atlanterhav er steget med 0,9 grader i de seneste ti år. Det lyder ikke af meget, men Calanus-vandloppen har et snævret temperaturinterval, hvor den trives så godt, at den kan optræde i de store mængder, som vi har været vant til at se tidligere. Derfor tror vi, at den egentlige årsag til nedgangen i såvel havfugle som tobisfiskeriet er den globale opvarmning, og Morten Frederiksen og tilføjer: - Det er vigtigt at understrege, at vi ikke kan bevise, at det er sådan, det hænger sammen. Udviklingen i havmiljøet bliver ikke overvåget så intens i hele Nordatlanten, at vi kan bevise alle led i kæden. Men vi har mange fakta og indicier, der støtter teorien. Med det varmere havvand har en ny vandloppe indfundet sig i Nordsøen. Men den optræder imidlertid slet ikke i de samme mængder som den velkendte Calanus finmarchius-vandloppen, og er derfor ikke så brugbar til fiskeføde. Den nye vandloppe kan derfor ikke erstatte de velkendte Calanus finmarchius. At balancen i havets økologi er blevet forrykket, kan også ses ved at en fisk som snippen, der tidligere var ret fåtallig, er blevet meget almindelig i de senere år. – Det er desværre en fisk, som man ikke rigtig kan bruge til noget. Hverken af mennesker eller havfugle. Den er meget langstrakt og benet og derfor nærmest uspiselig. Det sker, at havfuglene forsøge at made deres unger med snipper, men så bliver ungerne somme tider kvalt, siger Morgen Frederiksen. Tilbage på Bulbjerg er der nu stille. Bulbjerg er berømt for sin koloni af rider, og er derfor ofte blevet kaldt Danmarks eneste fuglefjeld, men riderne er borte for i år. Og de har ikke fået nogle unger på vingerne. - Vi mener, at situationen er bekymrende. Vi ved, at antallet af rider ved Bulbjerg har været støt faldende. I 1996 blev der talt 535 par rider på Bulbjerg, men i år har der kun været 300 par, der har gjort yngleforsøg. Vi har ikke nøjagtige opgørelser om hvor mange unger, det lykkedes riderne at få på vingerne fra år til år, men fremover bør man registrere deres ynglesucces. Det er vigtigt med mere viden, hvis vi skal følge med i, hvad der sker for riden og andre havfugle i de danske farvande, siger Knud Flensted, biolog i Dansk Ornitologisk Forening.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...