Fuglekig: Med kongeørne lige i øjet

Ornitologerne stod parat med store kikkerter og ekspertviden, da omkring 250 små og store fugleinteresserede i går var med til De store fugles dag i Lille Vildmose.

Niels Frederik på fem år måtte have hjælp af sin far, Hans Vistisen fra Klarup, da familien var med på en kigger ved rovfuglefoderpladsen i Høstemark Skov. Her sad der der en musvåge og spiste frokost, mens den helt store ørneoplevelse måtte vente til det nye fugletårn i Høstemark Skov. Her fik rigtig mange fugleinteresserede skovens ørnepar og deres unge fra sidste år at se i fri flugt på den klare forårshimmel. Foto: Per Kolind