Fugleøen i Kattegat

På Græsholm har havfuglene fred for mennesker - sådan da

Carl Åge Østergaard
Grågæs over Græsholm. Grågåsen yngler på Græsholm, men kommer også som trækfugl.Foto Kim Dahl Hansen
Fugle 23. september 2006 06:00

GRÆSHOLM: Mågerne protesterer højlydt, inden de letter, når mennesker undtagelsesvis går i land på Græsholm. Og mågerne er i deres gode ret til at skrige op, for de har papir på, at øen er deres. Den store ø Græsholm og de små øer i øgruppen Hirsholmene og havet omkring er ikke bare fuglereservat. Her er adgang forbudt for mennesker. Det eneste synlige bevis for, at her engang har været mennesker, er en varde midt på øen. Den har tjent som landkending, før GPS-navigation gjorde den overflødig. Siden blev den glemt og først genopdaget af skarverne, da de i 90’erne invaderede Græsholm. Skarven bygger normalt rede i træer, men på Græsholm er der ingen træer. Kun hyldebuske. Så i stedet har nogle af nogle skarver valgt at bygge på rede på varden. Skarven har en forkærlighed for alskens farvestrålende nylonsnor og plastic til redemateriale, så derfor er varden kommet til at minde om et pyntet juletræ. Havets sorte rovfisker har vist en ekstrem evne til at tilpasse sig nye livsbetingelser. På Græsholm ved også at bygge rede på jorden. Skarvbestanden på Græsholm bliver holdt i ave af Skov- og Naturstyrelsen, som i år har penslet 7000 æg med madolie, så de ikke er blevet udruget, fortæller Skov- og Naturstyrelsens tilsynsførende på Hirsholmene, Jens Klingenberg. Vildtkonsulent Peter Have, Skov- og Naturstyrelsen, fortæller, at styrelsen netop nu er i gang med sammen med Danmarks Miljøundersøgelser at evaluere de seneste fem års skarvregulering. Styrelsens overvejelser vil blive forelagt reservatudvalget og Vildtforvaltningsudvalget, hvor de grønne organisationer, jagtforeninger og erhvervsorganisationer er repræsenteret, Hvis de kan blive enige om en indstilling om, hvordan skarvreguleringen skal ske fremover, vil den formentlig blive fulgt af miljøministeren. Mågekrigen Skarven er ikke den eneste fugl på Hirsholmene, som er upopulær i nogle kredse. På Græsholm har de store måger for mange år siden fortrængt hættemåge og splitterne. Derfor foregår der nu en diskussion i den brugergruppe vedrørende Hirsholmene, som Skov- og Naturstyrelsen har nedsat, om de store måger skal bekæmpes på hovedøen Hirsholm, hvor de er på fremmarch. Svartbagen og sølvmågen er nemlig barske naboer for hættemåger og splitterne, som i stort tal bliver ædt levende af deres grådige fætre. Hirsholm har omkring halvdelen af den danske ynglebestand af splitterne, som er en truet art. I år har bestanden på øen været på omkring 700 par. Men ornitologen Jens Gregersen har advaret om, at bestanden risikerer at bryde sammen. Hættemågen fylder stadig godt i luftrummet over øen, men bestanden er i voldsom tilbagegang. I år har den kun været på 2500 par - halvt så mange som sidste år. Ornitologer mener, tilbagegangen hænger sammen med, at hættemågen har fået dårligere fourageringsmuligheder om foråret, fordi landmændene har flyttet pløjning og harvning til efteråret. Splitternen, er helt afhængig af hættemåger som “vagter” på redepladsen, fordi hættemågen adviserer ikke bare sine artsfæller, også splitternen med sine kraftige skrig, når der er fare på færde. Peter Have fortæller, at styrelsen i en periode forsøgte at bekæmpe de store mågers erobring af Græsholm med indfangning og gift. Det sker ikke længere, og Peter Have er i det hele taget skeptisk over for tanken om regulering i reservatet. - Det er et skråplan at prøve at regulere sig ud alting i et reservat, siger han. Det mener Jens Gregersen også. Han har foreslået skarvbekæmpelsen på Græsholm indstillet. Færdslen på øen i forbindelse med pensling af skarv-æg skaber uro. Han mener, uroen på Græsholm er årsag til, at nogle af de store måger i stedet indvandrer på Hirsholm. Altså et af mange eksempler på, at indgreb et sted i naturen får uønskede virkninger et andet sted.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...