SULSTED: Weekendens fugleskydning i Sulsted blev præget af det solrige vejr. Deltagere og tilskuere hyggede sig ved udendørs borde, og salget af læskedrikke nåede rekordhøjder.
Sidste års fuglekonge købmand Bo Baade ankom standsmæssigt til morgenkaffe med rundstykker. Herefter kunne Sulsted Borgerforenings formand John Nørgaard byde velkommen til de omkring 40 skytter.
Skytterne var i fin form. Inden frokosten med skibberlabskovs manglede kun fuglens bryst at blive skudt ned. Skydeleder Jørgen Pedersen havde en travl formiddag med at kontrollere de mange pletskud.
Cirka klokken 15 var brystet faldet. Resultatet af den samlede fugleskydning blev: Citronen: Martin T. Nielsen ved Henry Haslund - Kronen: Henry Bech ved Rikke Skinbjerg - Venstre vinge: Helga Johnsen ved René Pedersen - Højre vinge: Hanne Andersen ved Arne Mortensen - Halen Kaj Christensen ved Kaj Torp og Brystet: Fuglekonge Verner Pedersen ved Skyttekonge Carsten Jensen. Årets mesterskytte blev Karsten "Banan" Andersen. Pcj
Vi har opdateret vore vilkår og betingelser for din profil på Nordjyske.dk.
Du skal acceptere betingelserne for fortsat at bruge din NORDJYSKE profil, til kommentarer,
adgang til NORDJYSKE Plus, NORDJYSKE Stiftstidende E-avis og andre digitale tjenester.
Hvis du ikke accepterer betingelserne kan du ikke anvende din profil på Nordjyske.dk og mister derved muligheden for at bruge din
NORDJYSKE profil, til kommentarer, adgang til NORDJYSKE Plus, NORDJYSKE Stiftstidende E-avis og andre digitale tjenester.