Fuglsang før Mont Ventoux: Det bliver overlevelse

Danskeren regner ikke med at angribe op ad Mont Ventoux

Jakob Fuglsang regner ikke med at angribe på søndagens bjergetape. Foto: Nils Meilvang

Jakob Fuglsang regner ikke med at angribe på søndagens bjergetape. Foto: Nils Meilvang

GIVORS:Jakob Fuglsang har indstillet sig på en hård dag under Tour de France, hvor rytterne til sidst skal op af Mont Ventoux.

Men inden det går opad i 20,8 kilometer, så skal Fuglsang og resten af feltet tilbagelægge 220 kilometer.

- Nu får vi se, om det bliver overlevelse eller angreb fra min side, når vi kommer til Mont Ventoux. Men umiddelbart bliver det mere overlevelse end angreb, siger Astana-danskeren, der er placeret som nummer seks i klassementet.

- Min opgave bliver at sidde med så længe som muligt og se, hvor langt det rækker. Jeg skal forsøge at holde min placering i klassementet, siger Fuglsang.

Distance kan blive fordel

Det er ikke kun det afsluttende bjerg, men også etapens længde, der bliver en udfordring.

- Længden alene gør, at det bliver en utrolig hård dag. Hvis det var en flad etape, så ville det være langt, så det bliver udmarvende, siger Jakob Fuglsang, der føler, at hans fysiske tilstand er god.

- Jeg tror, at distancen i dag passer mig okay. Jeg håber, at den kan være til min fordel i forhold til nogle af de andre ryttere, siger Fuglsang.

Danskeren målsætning i det franske etapeløb er en slutplacering i top-10.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.