Fuglsang sluttede på samlet femteplads

Jakob Fuglsang var ni sekunder fra en podieplacering, da rytterne afsluttede etapeløbet Paris-Nice.

Den franske rytter Arthur Vichot (FDJ) kom først over målstregen, da rytterne sluttede etapeløbet Paris-Nice af med en 128 kilometer lang etape til Nice.

På målstregen holdt han lige nøjagtigt spanske José Rojas (Movistar) bag sig. Trek-rytteren Fränk Schleck forsøgte sig ellers med et godt angreb kort før mål, men kræfterne slap op for luxembourgeren.

I den samlede stilling holdt den colombianske rytter Carlos Betancur fast i sin førsteplads foran portugiseren Rui Costa (Lampre) på andenpladsen.

Afslutningen var dramatisk, da der kort før mål opstod et styrt i den forreste gruppe. Netop Rui Costa var impliceret i dette, men fik efterfølgende kæmpet sig i mål i medtaget tilstand. Også Rafal Majka (Tinkoff-Saxo) styrtede.

Danske Jakob Fuglsang (Astana) var ni sekunder fra at tage en podieplads, men han måtte nøjes med femtepladsen, der også var hans placering inden søndagens etape.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.