Fuglsang tager førertrøjen i Luxembourg

Radioshack-danskeren er i gang med et flot comeback efter skaden, der holdt ham ude af Giro d'Italia.

Fuglsang tager førertrøjen i Luxembourg

Jakob Fuglsang, der i denne uge gør comeback efter en måneds skadespause, kørte sig lørdag i førertrøjen i Luxembourg Rundt.

Den danske Radioshack-Nissan-rytter gik med i et udbrud på lørdagens bjergrige tredje etape, hvor han nappede andenpladsen og kun blev slået af Vacansoleils hollænder Wouter Poels.

I den samlede stilling er det Fuglsang, der fører over Poels, som på andenpladsen er ni sekunder efter danskeren forud for søndagens afsluttende etape på 153,5 kilometer.

Jakob Fuglsang måtte for en måned siden opgive at stille til start i Giro d'Italia, som ellers var hans store sæsonmål. Lige nu kæmper danskeren for at komme med på Radioshacks hold til Tour de France.

/ritzau/