Vilsted

Fugtig 5-kamp

Landholdet sejrede over byholdet, da et-års dagen for genindvielsen af Vilsted Sø blev fejret lørdag

Tre mand i hver kano viste sig at være en for meget. To kanoer kæntrede, og besætningen fik en svømmetur. Sejladsen blev senere gennemført, denne gang med to personer på hvert hold.foto: M-LINE

Tre mand i hver kano viste sig at være en for meget. To kanoer kæntrede, og besætningen fik en svømmetur. Sejladsen blev senere gennemført, denne gang med to personer på hvert hold.foto: M-LINE

Det blev en nervepirrende dyst om æren, da Søens Festdag i Vilsted blev skudt i gang med en 5-kamp lørdag formiddag. To hold, et fra byen og et fra landet, dystede i fem discipliner, som blandt andet bød på kanosejlads og tømmerflådebygning. Under kanosejladsen kæntrede begge holds kanoer, og deltagerne måtte en tur i baljen. De kom dog op igen og kunne sejle videre. Lars Weje, som var ansvarlig for 5-kampen, mener konkurrencen gik over al forventning. - Det har været en stor succes, siger Lars Weje. Da de første fire discipliner var overstået, stod der 2-2, og det hele skulle afgøres i en tovtrækning. Her sejrede landholdet, og præmien var meget passende håndklæder. Byholdet kunne glæde sig over at modtage fighterpokalen, som gik til Finn Haugaard.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst