FUIK fejrer sig selv med festbrag

Gamle landsholdsdrenge, jubilæumsbog og god musik skal markere boldklubbens runde år

FARSØ:Når Farsø Ullits idrætsklub - i daglige tale FUIK - skal fejre sit 100 års jubilæum komer det ikke til at gå stille for sig. Lad os i flæng nævne et par navne: brødrene Lau-drup, sangeren Kim Larsen og Flemming Povlsen. Der er lagt i kakkelovnen til et ordentlig brag af en folkefest, og planerne for jubilæms-sæsonen er allerede nu langt fremme. - Vi begynder med alletiders forårsfest i Dronning Ingrid-hallerne fredag 12. marts, fortæller Anders Jørn Skriver fra FUIK’s Venner. - Den slags fester var jo vældigt oppe i 80’erne og 90’erne, og dengang var det pengeynglerne, der stod bag festerne som samlede rigtig mange mennesker - Nu vil vi prøve igen, og vi synes selv, at det er et godt tilbud, for vores gæster får rigtigt meget for pengene, siger Anders Jørn Skriver. Foruden en buffet fra Hotel Farsø diskes der op med musikalske lækkerier fra Vincent Trio og Human Inside. Førstnævnte kendes mest som guitarist i Lars Lilholt Band mens Human Inside er kendt for god solid dansemusik. Anders Jørn Skriver er i øvrigt sammen med andre fra bestyrelsen i venneforeningen i gang med at op-støve tidligere medlemmer af FUIK, og på nuværende tidspunkt har man fundet alle nulevende og tidligere formænd i klubben. - Næste store opgave er at finde alle de fodboldspillere, som har været medlem af FUIK og som findes et eller andet sted i verden. - Dem skal vi have fat i og overtalt til at blive medlem af FUIK’s Venner, siger Anders Jørn Skriver. Arbejdet med jubilæumsbogen er også godt i gang med Per Lyngby som primus motor, og bogen er klar til udgivelse i løbet af det sene forår eller tidligt på sommeren. Blandt bogens bidragydere er FUIK’s nok mest berømte spiller Per Krøldrup, der netop har haft landsholdsdebut og som til daglig spiller i Udinese. Larsen og Laudrup I løbet af maj bliver den yngste del af klubbens spillere inviteret på en god tur til Faarup Sommerland, mens spillerne mellem 10 og 16 år får én på opleveren, når de 6. juni sidder i Parken og overværer landskampen mellem Danmark og Kroatien. Jubilæumsbraget kulminerer i uge 26. - Lørdag 26. juni bliver der holdt en kanonfest i Dronning Ingrid-hallerne, og vi regner med at der bliver fuldt hus, fortæller Anders Jørn Skriver. Hvad der konkret kommer til at ske denne aften, vil han ikke ud med nu - men det er sikkert, at det bliver en begivenhed, der huskes. Søndagen efter er der reception, og senere på dagen går samtlige hold i deres klubdrgater i optog gennem Farsø. Men allerede inden da kan man få sig en sjælden oplevelse. FUIK’s Venner arbejder nemlig på at få et stjerne-spækket hold til Farsø, hvor man kan blandt andet være heldig at se brødrene Lau-drup og Flemming Povlsen på Farsø stadions grønsvær. Og så må vi jo ikke glemme Lune Larsen. - Kim Larsen og Kjukken optræder i Søanlægget lørdag 7. august, og selv om salget kun har været i gang i en uge, er der allerede solgt over 500 billetter, slutter Anders Jørn Skriver.