FUIK-sejr på hjemmebane

@Brød.8.note-firkant-fremh:FARSØ: Sæsonens anden sejr blev hentet i hus af Farsø/Ullits IK’s serie 1-hold lørdag eftermiddag, da holdet tog imod LKB Gistrup. Gæsterne blev sendt hjem med et 3-1 nederlag, efter at stillingen var uafgjort 1-1 ved pausen. FUIK’s mål blev scoret af Niels Brygger på frispark, Jesper Wulff, der satte sidste fod på bolden, da han sluttede et flot angreb sat i gang helt nede fra, samt Karsten Kjærgaard, der scorede i kampens sidste minut. - Efterhånden er der flere og flere spillere, der træder i karakter, og det lover godt for de kommende kampe, siger Farsø/Ullits træner Calle Facius.