Frederiksberg

Fuld af ny selvtillid

SF indtog det bundborgerlige Frederiksberg i går. Der stod for første gang SF på bannerne, og på storskærmen kørte politisk kampagnefilm.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Villy Søvndal og SF mister forspringet i meningsmålingerne Arkivfoto: Scanpix

Den propfyldte sal kunne dog godt stadig huske når jeg ser et rødt flag, og næstformand Jakob Nørhøj fik jaget det konservative spøgelse ud af bygningen med henvisning til, at SF jo allerede har overtaget det konservative gruppeværelse på Christiansborg, så hvorfor ikke også Falkoner Centret. På en bølge af succes Formand Villy Søvndal var med andre ord på hjemmebane, da han klokken 18 indtog talerstolen til stående bifald. - Det er slet ikke så dårligt at står her i dag, for at sige det på jysk, lød det fra dagens mand på Frederiksberg. Og det var ikke dårligt for Villy Søvndal, som lige nu og især blandt venner sejler på en bølge af succes. Det kan lade sig gøre at rejse håb Hans tale osede af selvtillid, og efter et langt afsnit om, hvordan SF's tidligere borgmester i Nakskov havde forvandlet byen og den forarmede landsdel til et paradis for grønt erhvervsliv kom pointen. - Det kan lade sig gøre at rejse håb. Det kan lade sig gøre gennem viljen til forandring og evnen til at skabe resultater. Og det synes jeg er den helt store lærdom, som jeg fik bekræftet den dag, jeg var i Nakskov, sagde Villy Søvndal.