Fuld belægning til færgejazz

HALS:Nogle arrangementer annoncerer sig selv. Færgejazzen på den gamle svenskerfærge tiltrækker så mange turister som lokale, at der er fuld belægning hver gang. Det vil sige 98 personer, som der må være på færgen. I torsdag havde man ventet en særlig oplevelse under de store sejlskibes ankomst til Tall Ships Race. Willy Øgaard, der er formand for Dansk Handicap Forening i Hals, og dermed arrangør af færgejazzen, fortæller, at man lige slog en æresrunde omkring nogle store sejlskibe i Hals Havn, torsdag aften, og selvom de store skibe lod vente på sig, så nød man det strålende vejr til musikken. Færgejazzen har tre torsdage tilbage, 5.-12.- og 13. august.